Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

IV. „Es werden ... die vornehme Leute böse, wenn ihnen in der Kranckheit keine Perlen und kostbare Artzneyen verschrieben oder gereichet werden, sagen höchst erzurnet gegen Doctor und Apotheker: Ob man sie vor Bauren ansehe?“l) Naturligvis blev de ædle Stene ogsaa i det 17. Aarhundrede anvendte som Smykkker, omend disse ofte, maaske altid, dengang betragtedes med ganske andre Øjne end nu, saaledes som tidligere berørt. At studere Ædelstensmykkernes Historie betragter jeg som liggende udenfor min Opgave, som vel er at studere de ædle Stene historisk, men dog væsentlig ud fra naturvidenskabelige (herunder medicinske) Synspunkter. Tilbage bliver da at undersøge, hvorledes den i Bøgerne nedlagte theoretiske formentlige Viden om de ædle Stenes Egenskaber satte sine Spor i det praktiske Liv, idet det skal forsøges at komme Ædel- stenspørgsmaalet endnu nærmere ind paa Livet og faa endnu fastere Bund under Fødderne end i de foregaaende Kapitler, selvom ogsaa dér fortrinsvis Forfatternes Selvoplevelser og lignende er fremdragne. Ligesom de mest forsigtige Mennesker i det 17. Aarhundrede vilde gøre det, skal her ganske gaas udenom magiske Ædelstenringe og lignende, der i hvert Fald var mistænkelige, muligvis var Djæve- lens Snarer for enfoldige Mennesker. Lige saa lidt vil Ædelsten- Sigiller blive taget i Betragtning her. Kun vil der blive meddelt et og andet til Belysning af, hvorledes det praktiske Liv i det 17. Aar- hundrede stillede sig til d e Egenskaber ved de ædle Stene, som det alt overvejende Flertal anerkendte som naturlige: nemlig deres for- mentlige medicinske Egenskaber. Og da de ædle Stene dengang ligesom nu var kostbare, kommer Kapitlet til at give Bidrag til Spørgsmaalet: Rig og Fattig. Men ogsaa kun Bidrag; thi Emnet *) Casp. Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tomus III. Zullichau. 1753. 4°. pag. 428.