Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

144 Febre, brugtes ikke ædle Stene, men Plante-Lægemidler. Selv for Thoner’s Hustru, „mea dilecta Ursula", gælder dette1). Dog be- roede det naturligvis paa et Skøn og paa Lægens Behag, om man vilde anvende den ene eller den anden Slags Medikamenter i lettere og sværere Feber-Sygdomme. Der mangler saaledes ikke Exempler paa, at en intermitterende Feber er bleven behandlet med Ædelsten-Medicin2). Hvad sluttelig angaar de ædle Stenes Virkeomraade, saa kunde de ikke bruges, eller blev i hvert Fald ikke brugte, i alle mulige Sygdomstilfælde. Hvorfor skulde selve Ludvig XIV ellers ikke være bleven behandlet med Ædelsten-Lægemidler oftere ?s) — Aar- sagen hertil maa sikkert søges i, at hans Sygdomme var ikke af den Art, at Ædelsten-Lægemidler udkrævedes. Og hvorfor skulde ellers ikke Thomas Bartholin’s Søn Caspar, hvis Sygdom — han nævnes4) som „Catharro falso laborans" — er optegnet af Holgerjacobæus have faaet Lægemidler, til- beredte med ædle Stene? — Atter her maa sikkert Aarsagen søges deri, at Sygdommen var en saadan, at den kostbare Ædelsten- Medicin ikke udkrævedes. Der synes saaledes at være nogen Uoverensstemmelse mellem Praxis og Bøgernes theoretiske Udviklinger. Som tidligere skildret, er der jo næppe den Sygdom, der ikke i Bøgerne paastaas at kunne helbredes ved Hjælp af ædle Stene. Hvorledes dette skal forklares, drister jeg mig ikke til at afgøre. Dog tyder noget paa, at økonomiske Overvejelser har været af af- gørende Betydning: med andre Ord, at i og for sig kunde Ædel- sten-Medikamenter godt have været brugte meget oftere af theore- tiske Grunde; men i mange Sygdomstilfælde skønnedes det dog unødvendigt, da Helbredelse kunde opnaas ved langt billigere Midler. Jeg sigter her til en interessant Udtalelse af Th on er ') i Anled- 1) Thonerus 1.c. pag. 72. Det samme gælder den Baronesse med Tredie- dags-Feber, som nævnes pag. 73, og T h o n e r selv med samme Sygdom (pag. 74) etc. 2) Thonerus: 1. c. pag. 78—79; men Quartan-Feberen synes her at have været meget haardnakket. 3) Journal de la santé du roi Louis XIV de l’année 1647 å l’année 1711. Paris. 1862. 8°. Perler nævnes nogle faa Gange (pag. 419, 421, 423 og 427.). Confectio de Hyacintho én Gang (pag. 433). 4) Ny kgl. Saml. 309 aa 4°, Syge-Journalen fra Leyden. Blad 55 v (upag.). 5) A. Thonerus: pag. 17: „...an hoc non censendum, margaritas porcis objicere conculcandas .. „An non etiam illa expensa super-