Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

ning af den hyppige Brug af Bezoar-Sten, som visse Læger aaben- bart var kommen ind paa, selv naar det drejede sig om mindre be- midlede Patienter. Th o ner henviser navnlig til et bestemt Tilfælde, hvor en saadan Feberpatient paa ti Dage maatte købe Medicamenter med Bezoar og Perler for mere end 60 Guiden: „Er dette ikke at kaste Perler for Svin", udbryder Th o ner indigneret, idet han hen- viser til Konger og Fyrster, der i lignende lettere Sygdomstilfælde ikke faar saa kostbare Lægemidler. „Og“ fortsætter han, „maa man ikke anse disse Udgifter for overflødige, naar mange tusinde Mennesker helbredes for slige Febre ved billige Lægemidler, langt bedre om Bezoar alene anvendtes ..." Nu skal det ikke forties, at det her spiller en vis Rolle, at det var saa vanskeligt at faa ægte Bezoar, at de store Udgifters Beret- tigelse alene af den Grund blev noget problematiske. Men under denne Diskussion strejfer Th on er dog ogsaa ind paa Perlerne, hvis Ægthed lettere kunde erkendes, og af hans Bog fremgaar det, at han kun i svære Sygdomme ordinerede Ædelsten-Medikamenter. Jeg synes derfor, at man ikke ganske kan afvise den Tanke, at det i hvert Fald for en stor Del var det økonomiske, som afstak Grænserne for de kostbare Ædelstenes Anvendelse som Lægemidler. Er dette rig- tigt, lukkes den tilsyneladende Spalte mellem Praxis og Bøgernes Theorier. Men muligt er det ogsaa, at Uoverensstemmelsen beror paa det 17. Aarhundredes Videnskabs store Forskel fra Nutidens med Hensyn til Theoretiseren og lærde Udviklinger, en Forskel, der ofte kan springe grelt i Øjnene, og som det vilde være interessant at faa nærmere klargjort. Saa meget er imidlertid sikkert, at de Hun- dreder af Værker, jeg har gennemgaaet under mine historiske Ædel- sten-Studier ikke forklarer Sagen direkte. Jeg har nu søgt at give et Indblik i den praktiske Anvendelse af de ædle Stene som Lægemidler. Det maatte ganske naturligt i det væ- sentlige blive den interne Brug, der skildredes, thi den externe Brug (Ædelstene som Amuletter) nævnes — muligvis af den Grund, jeg har nævnt pag. 79 Note 1 — kun sjældent i det 17. Aarhundredes Sam- linger af Kur-Anvisninger og lignende fra virkelige Lægers Haand. vacua æstimanda, cum multa millia hominum, exigui valoris remediis, ab illis febribus liberi ac immunes redditi, majori felicitate, quam si solus Bezoar ingestus ...“.