Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

147 det den Dag i Dag1). Men i Forhold til de talrige andre Amuletter er disses Rolle lidet fremtrædende. Om Ædelsten-Lægemidler til indvendig Brug er der derimod aldeles ikke Tale. Hvad først Amulet-Brugen angaar, da har man fra det 17. Aar- hundrede direkte Vidnesbyrd om, hvor ringe en Rolle selv Datidens grovere og lettere opnaaelige „ædle Stene“ spillede for Almuen og de Fattige, saaledes som det naturligvis var at vente. Der omtales i Martinus’ Bog2) med Lægemidler for fattige Patienter ikke en eneste selv af de billigere „ædle Stene" undtagen Tudse-Stenen. Den kunde man jo gøre sig Haab om at finde og have Raad til at beholde. Stenen siges at være god til at gøre Barsel let. Men Ukyn- dige kunde gøre stor Skade dermed: „Wenn8) ein Weib einen Krötenstein auf den Riicken henget / er sey gefast oder nicht / so vergehet ihr die Milch" —. Og naar de mere velstaaende kunde benytte en Blodsten til at stille Blødninger, saaledes som Boyle har set det ske, da maatte Fattigmand hjælpe sig med de Sten, der ligger under Tagdryppet.4) Holder man dem i Haanden, til de bliver varme, da stilles Blødnin- gen: „es sey der wunden oder Nasen"4). Hvad der gælder den udvendige Brug af ædle Stene, maa i endnu højere Grad gælde den indvendige. Thi en Ædelsten, der bæres som Amulet, var dog stadig i Behold. Skulde den derimod knuses og indgives som Pulver, da gik dens Værdi ganske tabt. Ligesom Pansa i sin allerede citerede Bog omtaler Lægemidler, passende for de Rige, saaledes kommer han ogsaa ind paa de Fat- tiges Omraade5). Og medens det anses for rimeligt, at de første faar ædel og kostbar Medicin, tales der ved de andre om Muse-, Hunde- og Spurveskarn, hvilket „vor die Haussapothecken vnd Armen gehörig [ist]“. Der angives en Mængde billige Urte-Lægemidler samt for- skellige Midler (Excrementer m. m.), der synes os højst uappetitlige *) Se f. Ex. Hovorka & Kr on feid: Vergleichende Volksmedizin. Bd. II. Stuttgart. 1909. 8°. pag. 680 ff. 2) M. Martini: Armer Krancken-Rath / darinnen ein vollständiges Artz- ney-Buch / vor den armen gemeinen Mann. Franckf. a. M. & Leip- zig. 1676. 8°. *) Martini 1. c. pag. 172. 4) M. Martin i: 1. c. pag. 13. 8) M. Pansa: Phartnacotheca publica et privata. Leipzig. 1622. 4°. pag. 118. Sml. Pan sa 3. u. 4. Theil. 10*