Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
177
Ædelstene og Halvædelstene: Rubin, Smaragd, Granat osv., der
gjordes til Genstand for Diskussion nu i det 17. Aarhundrede og
følgende Tider, omend ogsaa andre af de i det foregaaende omtalte
Anvendelser droges med ind heri1).
— Selvom det var de færreste, der gik saa vidt som Primerose2)
midt i Aarhundredet, hvilken erklærede de ædle Stenes Egenskaber
for „ganske ukendte" (prorsus ignotæ) og i det hele taget udtalte
sig nedsættende om dem, saa var der, navnlig i Aarhundredets sidste
Halvdel, aabenbart adskillig Tvivl tilstede angaaende Ædelsten-
Medicamenternes Fortræffelighed. Det er allerede tidligere (Side 165)
berørt, hvorledes man kunde strides om, hvorvidt knuste Ædelstene
var brugelige, eller om de kun „i den drikkelige Form" var til
Nytte for det syge Legeme. En saadan Diskussion kunde være
skadelig nok for de ædle Stenes medicinske Ry; men ret beset be-
rørte den dog ikke det vigtigste i Sagen: man tvivlede ikke princi-
pielt om, at ædle Stene kunde anvendes i Lægekunsten. Kun stredes
man om, hvorledes Præparationen rettelig burde foretages — og
vendte sig maaske fra Ædelstenene, fordi man mistvivlede om at
kunne fravriste dem det subtile, egentlig virksomme Stof, de indeholdt.
Dette var farligt nok. Men ulige værre var det, naar Hermann
Grube3) i 1669 aabent tillader sig at betvivle de egentlige Ædel-
stenes hjærtestyrkende Egenskaber, som dengang ellers ansaas for
uomtvistelige. I hvert Fald — mener han — kan de ikke regnes til
de egentlige cardiaca: thi de har ingen behagelig aromatisk Lugt,
hvilken mentes at karakterisere saadanne4). Og dog er Grube et
‘) Saaledes afvises bl. a. Brugen af Aetiten som Fødselsamulet i Da-
niel Ludovicus: ...De pharmacia moderno seculo applicanda disser-
tationes 111... Hamburgi. 1688. 8°. pag. 351. Men Brugen af Ædel-
sten-Lægemidler til indvendig Brug diskuteres og kritiseres noget om-
stændeligere i samme Bog (pag. 140 ff.), og saaledes at man fornemmer,
at her laa Tidens Stridsspørgsmaal.
2) Jacobus Primerosius: De vulgi erroribus in medicina libri IV. Ro-
terodami. 1658. 12°. pag. 554. Sml. Poterius’foran citerede Udtalelser.
8) Hermann Grube: Commentarius de modo simplicium medicamen-
torum facultates cognoscendi. Hafn. & Francof. 1669. pag. 137 ff.
4) Exempler paa Cardiaca af Planteriget var Roser, Violer og lignende. —
Her bør nævnes, at Ole Borch mente at have bemærket en aromatisk
Duft, som Martsviolers, naar Ædelstene præpareredes kemisk. (Se: Th.
Bartholinus: Acta medica & phil. hafn. V. pag. 124 ff.). — Hertil
knytter Borch dog ingen theoretiske Betragtninger over Ædelstenes
mulige cordiale Egenskaber. Denne Ole Borch’s formentlige Iagttagelse
12