Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

176 betvivler, at de ædle Stene kan have nogen videre medicinsk An- vendelse ; ad Erfaringens Vej har han aldrig kunnet faa det bekræf- tet, i hvert Fald for Smaragdens Vedkommende. — Kritiken havde altsaa begyndt at røre paa sig, foreløbig dog uden synderligt Re- sultat. Thi de faktiske Forhold viser, at man i hvert Fald tilsyneladende ikke tog videre Notits af disse Tilløb til Kritik. Træet faldt ingen- lunde for de første Hug. De ædle, dyre Stene kunde passere Aar 1600 og gaa ind i det nye Aarhundrede, omstraalede afen ikke ringe Glorie. At dette virkelig var Tilfældet, kan ses baade af den Skild- ring af det 17. Aarhundredes Ædelsten-Tro, som er givet i denne Bog, og af samtidige direkte Vidnesbyrd, blandt hvilke jeg skal henvise til Poterius1), der selv ikke tror synderligt paa de den- gang gængse Ædelsten-Lægemidler — hvilket dog ikke forhindrer ham i at tro paa de ædle Stenes mærkelige Egenskaber; disse er kun endnu u-undersøgte — men som beklagende paataler sin Sam- tids taabelige Tillid til de ædle Stenes medicinske Egenskaber. Jævnsides med den faktiske Brug af ædle Stene som Lægemid- ler i det 17. Aarhundrede løb nu en anden Strøm: Tvivlen og Kri- tiken. Der gnavede en Orm paa Roden af den stærke Tro paa de ædle Stenes fortræffelige Egenskaber. Navnlig var det den interne, medicinske Brug af de egentlige alia ratione quåm siccatione prodesse possint (vt liberé dicam) vereor, & ignoro. Scio Franciscum Rueum, atque alios Smaragdo potissimum vires tribuere insignes ad venena: sed mihi aliquando experienti, nun- quam respondit...“. 0 Petrus Poterius: Opera omnia medica, et chymica. Lugd. 1645. 8°. pag. 524: „...in Medicinæ vsu, gemmas vulgato more vix vsur- pamus; & quicquid clamitet vulgus Medicorum, pulcherrimas illas com- positiones, gemmis, auro, & argento refertas, in roborandis viribus... parui facere decreuimus; imö nt falsa extaret vulgi opinio, ab earum vsu penitus abstinerem: at hodie tanta est mortalium vana persuasio, simul & Medicorum multorum socordia, vt putent nihil supra quod scriptum est, ab aliis innouari posse, quasi omnes Medicinæ thesauros depromp- serint, omnem perfectionem arti dederint.... Non propterea diffido gemmis mirandas inesse proprietates; verrim nos latere, nec de his quicquam etiam minimum agnosci..