Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

187 nærmere Undersøgelse vilde kunne have lært ham, at der er ædle Stene eller Halvædelstene (i Nutids Betydning), hvis Farve end ikke kan gi ød es bort, og hvis Metalindhold da efter hans Theori ikke let kunde gøres tilgængeligt. Det viser sig da ogsaa, at Troen paa Ædelstenenes mulige medicinske Egenskaber kun kan opret- holdes for de Stenes Vedkommende, hvor manglende Kendskab til det farvende Stofs Natur lader Rum aabent for Fantasi og Gisninger. Drejer det sig derimod om en Sten som f. Ex. Granat, hvis Jærn- indhold mentes at være det egentlig virkende, da er Geoffroy rede til at indrømme, at for at tilberede jærnholdige Lægemidler behøvede man ikke at gribe til et saa forholdsvis kostbart Stof som Granat; man kunde langt lettere og billigere naa til Maalet ad andre Veje1). Men dette var jo kun at give Tvivlen og Kritiken Vind i Sejlene. Skønt altsaa Geoffroy søger at begrunde den Tro til de ædle Stenes Egenskaber, som han har svært ved at slippe, skinner det dog hist og her igennem, at Tvivlen i Tiden ogsaa har smittet ham. En Udtalelse som denne2) viser det klart: „Les Chymistes ont tåché de tirer des teintures des Pierres précieuses colorées; mais nous ne sommes pas plus certains de l’efficacité de ces teintures . . . que nous le sommes sur les vertus de ces mémes Pierres précieuses1*. Som jeg begyndte med at sige, var altsaa de ædle Stene gaaede ud af det 17. Aarhundrede uden afgørende Nederlag, og de holdt de gamle Skanser endnu et godt Stykke ind i det 18. Aarh., omend omsværmede af Tvivl og Kritik. Thi herpaa var der ingen Mangel. De uanselige Fortidens Ædelstene (som knap kaldtes ved dette Navn mere) blev spottede og forhaanede: Der tales3) om at sælge ') Geoffroy: Traité de la matiére medicale. Paris. 1743. 8° Tom. I pag. 151, hvor det hedder om Granat: „comme il contient du fer, je croi, quil en a les vertus, qui se font sentir bien plus heureusement & å moins de frais dans les Safrans & les teintures de Mars“. s) Geoffroy. 1. c. Tome I pag 163. 3) Chr. Gabriel Fischer: Pars I lapidum in agro prussico sine præjudicio contemplandorum. Regiomonti. 1715. 4°. Observatio I De Aetite § 10. — Forøvrigt kan her mindes om, at allerede mod det 17. Aarhundredes Slutning hæver der sig Røster blandt Læ- gerne for at forkaste Brugen af Aetit som Fødselsamulet. Se: Chr. Joh. Langius: Valetudinarium gravidarum Lips. 1696.