Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Heller ikke mangler der omkring det 18. Aarhundredes Midte en
dengang meget læst og anset Forfatter, Geoffroy, som Forsvarer
for Brugen selv af de haardeste egentlige Ædelstene i Lægekunsten.
Det er Geoffroys Anskuelser, at man ikke uden tvingende
Grund bør fjerne Ædelstenene af Apotheket, da disse i saa lang Tid
synes at have gjort god Fyldest1). Det er hans Overbevisning, at
hver Ædelsten har sine, ogsaa medicinske Egenskaber, men tilføjer
spagfærdigt: „— que j’avoue que nous ne connoisssons pas encore
assez...“2) Han genoptager8) Boyle’s Theori om Ædelstenenes
Metalindhold som det virksomme Stof, der formodes at kunne fri-
gøres og bringes i Virksomhed selv af Mavens svage Varme, hvilket
han søger at sandsynliggøre ved at henvise4) til Smaragden, hvis
Farve let fjernes (Geoffroy mener: forflygtiges), naar den lægges
paa glødende Kul. — Koraller5) og lignende syre-absorberende Stof-
fer anser han for gode Lægemidler. Derimod mener han”) at burde
foretrække præparerede Hjortetakker og lignende sveddrivende Mid-
ler for Bezoar, — ikke fordi han i og for sig tvivler om disse Stenes
af mange saa højt priste Egenskaber; men fordi de som oftest er for-
falskede7).
Det er let nok at se det løse i Geoffroy’s Sandsynliggørelse
af de haarde, egentlige Ædelstenes medicinske Egenskaber. Thi en
1751. 4° pag. 323) finder det Umagen værd at tilbagevise den Tro, at visse
Ædelstene kan gøre den, der bærer dem, glad etc.: „Setzt man die
Worte auf Schrauben, so sind sie gewisser massen wahr. Wer einen
Demant, einen Rubin oder andern kostbaren Stein am Finger träget,
dem Juden aber das Geld fur denselben nicht schuldig ist, kan gewis
besseres Mutes sein als der nicht weis, woher er diesen Tag seinen
Unterhalt nemen solle". — Endelig betegner J. G. G led its ch (An-
leitung zu einer vernunftmässigen Erkenntniss der rohen Arzeney-
mittel. Berlin. 1767. 8° pag. 49) som unyttige Amuletter „die rohen
oder auch in allerhand Metall kiinstlich gefassten Edelgesteine... in-
gleichen die Perlen, allerhand Corallen .. . Bezoar-Steine" etc. — Det
synes ikke troligt, at alt dette skulde være fremsat af Hensyn til
Fortidens Paastande herom i gamle Bøger.
* ) Geoffroy: Traité de la matiére médicale. Paris. 1743. 8° Tome I
pag. 159.
2) Geoffroy. 1. c. Tom. I pag. 159.
3) Geoffroy. 1. c. Tom. I pag. 157.
■ *) Geoffroy. 1. c. Tom. I pag. 158.
5) Geoffroy. 1. c. Tome II Paris 1743. pag. 436—440.
6) . Geoffroy. 1. c. Tome XIV Paris. 1747. 8°. pag. 306 ff.
7) Geoffroy. 1. c. Tome XIV Paris. 1747. 8°. pag. 324.