Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
ingen enkelt Mand paa egen Haand kunde begynde at reformere
Confectio de Hyacintho (d. v. s. udelade de kostbare Ædelstene). Men
dette skulde man overlade til „einem allgemeinen Synodo Medicorum“
og imidlertid hjælpe sig igennem de vanskelige Forhold, saa godt
man kunde: „die Prdscription derselben Recepten nicht gäntzlich
unterlassen / damit die Apothecker nicht Ursach haben sich zu be-
schweren / sie miisten solche theure Sachen im Vorraht haben / und
wiirden doch nicht prdscribiret“.
Saaledes gik de ædle Stene ud af det 17. Aarhundrede uden
egentlig afgørende Nederlag, omend stærkt bekrigede fra adskillige
Sider. Dog maa man indrømme, at deres Anseelse var i Nedgang.
Paa lignende Maade hengik endnu en god Del af det følgende,
18. Aarhundrede: i Dispensatorierne1) figurerer endnu ædle Stene,
saavel de kostbare Rubiner, Safirer etc. som de billigere Granat og
lign, samt Perler og Koraller. Lægemidler, hvori disse indgik, bruges
virkelig endnu et Stykke ind i det 18. Aarhundrede2). Ja, det synes
endogsaa, som om ædle Stene endnu benyttes som Amuletter, ikke
blot mod Sten-Lidelser3), men ogsaa til at bære mod giftige Dyrs
Bid, mod Rædsel osv. — Ja, hos de mest lettroende brugtes ædle
Stene vel endnu paa samme Maade som i de fremfarne Aarhundreder
til at gøre Bæreren glad og lykkelig. I hvert Fald berører det 18.
Aarhundredes Skrifter4) gentagne Gange dette Emne paa en saadan
Maade, at denne Slutning synes at ligge nær.
*) Saaledes f. Ex. i: J. Kalde: Dispensatorium hamburgense. Hamb.
1716. in Folio, pag. 33; Pharmacopoea Amstelodamensis
renorata. Amstelod. 1726. 4°. pag. 13—14; Pharmacopoea Hel-
vetica. Basil. 1771. in Folio, passim.
2) Vidnesbyrd herom haves bl. a i J. L. L. Löseke: Abhandlung der
auserlesensten Arzney-Mittel. Berlin. 1755. 8° pag. 528, hvor det hed-
der om Species de Hyacintho, at den bliver „als ein Nerven- und
Hertzstärckendes Mittel täglich verschreibet".
8) Endnu i 1771 hedder det (Pharmacopoea Helvetica. Pars I
pag. 116—17) om Lap. nephriticus: „.. . nunc fere negligitur", — men
den brugtes altsaa dog.
9) Saaledes i: J. L i n d e s t o 1 p e: Liber de venenis ... Francof. & Lipsiae.
1739. 8° pag. 823, hvor Forf. finder det nødvendigt at fastslaa, at Amu-
letter (populært kaldet „Gifftschilder") af Agat, Bezoar, Smaragd, Koral
etc. „non tantam, quam communiter circumferunt, sed nullam fere
uim inesse, nisi quae ab imaginatione forte prouenit“.
J. D. D e n s o (Physikalischer Briefe zwölftes Sendschreiben. Stettin.