Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

I. Saaledes som skildret i denne Bogs første Hovedafsnit var de Idéer, man i Udlandet knyttede til de ædle Stene, hovedsagelig i det 17. Aarhundrede. Det er nu min Opgave at undersøge, hvorledes man i det samme Tidsrum stillede sig dertil i Danmark. Først maa da skildres, hvorledes de Lærdes — især Lægernes og Naturforskernes — Standpunkt var overfor de dengang gængse An- skuelser om de ædle Stenes mærkelige Egenskaber. Dernæst, hvorledes mere eller mindre oplyste Ikke-Naturforskere stillede sig til samme, idet der sluttelig gaas over til en Fremstilling af, hvilken Rolle som Lægemidler ædle Stene efter Arkivernes og lignende Oplysninger faktisk har spillet her i Landet. II. „ ... At ædle Stene skulde være blottede for Egenskaber, der giver sig tilkende paa saavel let forstaaelig som dunkel og ufor- klarlig Maade, — det vil kun en Daare paastaa."1) Den Udtalelse af Caspar Bartholin, der staar som Motto over dette Kapitel, kan betragtes som typisk for de danske Læger og lignende i det 17. Aarhundrede og nærmest tilgrænsende Tider. Dette skal nu betragtes nærmere. Det er saa heldigt, at vi er i Stand til at faa noget at vide om Ædelsten-Spørgsmaalets Tilstand i Danmark omkring ved Aar *) Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafn. 1628. 8°. Bl. 380v: „ ... gemmas & lapides viribus carere tam manifestis quam occultis insanum est adfirmare".