Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
1600, da den Periode begynder, som særlig skildres i denne Bog.
Ganske vist omtaler de meget udbredte Henrik Smith’ske Læge-
boger ikke ædle Stene, — vel sagtens en naturlig Følge af, at disse
Bøger er beregnede for Befolkningskredse, hvor ædle Stene ikke hver
Dag kom for. Men nogle Oplysninger giver et Skrift, som ud-
kom nær ned mod Aar 1600. Hans Christensen Bartsker1)
meddeler „for dem som formuendis ere / en skøn Recept". Man skal
i Pestens Tid give disse Mennesker „aff di stöcker / som gaar eller for-
arbejdes aff den Ædelsteen Smaragden / som skal wries gandske smaa
met Rosen Vand / oc skal Ædelsteen were viij Bigkorne suaar / oc
giffues wdi en Drick Viin"2 *). Dette anses, skriver Hans Christen-
sen Bartsker, for „en besinderlig legdom". — Ikke mindre
kraftig er „En Besynderlige skön Præseruatiue" 8), et meget sam-
mensat Medicament, hvori fandtes „di smaa oc affbröd stöcker aff
Ædelestene / den bekommer du paa Apotecker / Smaragden / Hiacin-
ten oc Granaten", fremdeles Bladguld og Bladsølv, en Mængde Planter,
Hjortehjerte-Ben, Elfenben, Rav og „skøne gode Perler / Røde oc huide
Coraller", altsaa alt det kosteligste, Tiden kendte.
Vil man nu indvende, at Hans Christensen Bartsker er
kun en jævn Borger, og at hans Udtalelser ikke betyder meget, idet
de næppe er dikterede af nogen selvstændig Indsigt paa videnskabeligt
Omraade, saa kan hertil svares, at han ikke staar ene, og at paa dette
Tidspunkt ogsaa de mest oplyste nærer store Forventninger til de
ædle Stenes kraftige Egenskaber. Vi finder, at Tyge Brahe4 *), som
jo har beskæftiget sig en Del med Kemi og Alchymi, anbefaler Læge-
midler, hvori Perle-Præparater og Koral-Tinetur fandtes. Han gav
omtrent samtidig med, at Bartskers Bog fremkom, et saadant Raad
til Henrik Rantzau4).
Hvorvidt Rantzau, hvis lægevidenskabelige Indsigt synes ret
betydelig, virkelig har fulgt Raadet og brugt noget af, hvad Datiden
kaldte ædle Stene, som Medicin til indvendig Brug, kan jeg ikke af-
*) Hanss Christenssen Bartsker: En Lidel wnderuisning meget
nyttelig oc trøstelig ... huorledis Mennisken skal holde oc skicke sig I
naar denne forgifftige Pestilentze kolde Siuge beginder at sprede sig
wd iblant Mennisken ... Schlesswig. 1596. 4°.
’) Bartsker 1. c. pag. 14.
8 Ba r t s k e r 1. c. pag. 24.
4) Thomas Bartholinus: Cista medica hafniensis. Hafn. 1662. 8°.
pag. 100. (Tycho Brahe Otthonides. 13/i2 1597.)