Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
gøre. I hans bekendte Sundhedsbog1) nævnes ingen Medicamenter
med præparerede Ædelstene til indvendig Brug. Men det er paa
den anden Side maaske sandsynligt, at ogsaa Henrik Rantzau
har benyttet ædle Stene saaledes i Betragtning af de høje Tanker,
han gjorde sig om disses Egenskaber: „in edlen gesteinen", siger
han, „vnd kreutern ist grosse krafft vnd wirckung verborgen / die wir
zwar nicht alle wissen noch begreiffen können / ob es auch gleich
nicht alle Bawern gleuben / ist nicht vil daran gelegen"2). Rantzau
anbefaler derfor, til Sundhedens Bevarelse, blandt andet at bære
Ringe med Safir, Smaragd etc. „an dem goldfinger der lincken hand/
hart bey dem kleinen finger"2), ligesom det er godt af og til at tage
disse Stene i Munden2).
Som Bidrag til Belysning af, i hvilken Grad Danske i det 16. Aarh.
havde stiftet Bekendtskab med Anskuelserne om de ædle Stenes
Egenskaber, bør maaske endnu nævnes, at Anders Krag i sin
Disputats8) blandt Midler mod Epilepsi bl. a. nævner Lapis Lazuli,
Koral og Smaragd.
Da det 17. Aarhundrede oprandt, var de ædle Stenes dengang saa
meget omtalte Egenskaber altsaa ikke ganske ukendte i Danmark: i
flere af Datidens Skrifter nævnes de som kraftige Lægemidler baade
til ud- og indvendig Brug.
Hvorvidt der paa dette Tidspunkt ogsaa har været knyttet den
Tro til visse ædle Stene, at de kunde have Indflydelse paa deres
Ejermands Lykke etc., ser jeg mig ikke i Stand til at oplyse med
Sikkerhed. Man kan formode det, og Formodningen vinder maaske
i Sandsynlighed ved en Betragtning af Caspar Bartholin’s Ud-
talelse4) om det taabelige i at ville tilskrive Ædelstenene over-
* ) Jeg har benyttet Udgaven 1587: Henrich Rantzau: De conser-
uanda valetudine. Das ist: Von erhaltung menschlicher gesundheit.
Leipzig. 1587. 4°. (Det kgl. Bibliotheks Exemplar bærer en egenhændig
Dedication af Forf., dateret 1596.) — Rantzau’s Bog er iøvrigt i ud-
strakt Maalestok lagt til Grund for: Troels Lund: Sundhedsbe-
greber i Norden i det 16. Aarhundrede. Kbh. 1900. Sml. samme For-
fatters „Dagligt Liv i Norden". Bd.IV. [1909] pag. 208 —9, hvor Datidens
Ædelsten-Anskuelser omtales ganske kort.
Rantzau 1. c. pag. 166.
8 j Lavrea Apollinea Monspeliensis: Andreæ Kragio Ripensi Dano
contexta & conserta. Basil. 1586. 4°. pag. 108.
4 _) Caspar Bartholinus: Systema physicum. Hafniæ. 1628. 8°. Bl. 380v.