Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

209 ægte, da var Pokalen kosteligere, end om den havde været af pure- ste Guld, værdig at skænkes til Fyrster og Stormænd, hvor uanselig den end kunde være i det Ydre. Hedder det ikke hos Happelius1) om den portugiske Gesandt i Rom, der i Maj 1670 „vielleicht ge- gemerckt / dass an selben Hoff allein der giildene Christus mit Andacht verehret wird“, — at han skænker Paven forskellige Gaver af stor Værdi, bl. a. „eine iiberaus kostliche Schale mit Orientalischen Bezoar?" Saaledes betragtedes Bezoar-Sten dengang. Intet Under, at man endnu i en Kunstkammerfortegnelse2) fra en lidt senere Tid kan finde Bezoar-Sten nævnt som opbevaret aabenbart med en vis Ære- frygt i en Sølvæske. Det hedder et Sted8) i Museum Wormianum, at man bør ikke fæste Lid til Paastandene om, at Ædelstenene kunde gøre sejrrig, lykkelig og lignende; thi dette er overnaturligt. Men lige- som Boetius de Boot tror alligevel ogsaa Ole Worm om Tyr- kisen, at den paa gaadefuld, og som det skulde synes overnaturlig Maade, kan beskytte sin Ejer mod Skade, hvis han styrter: „Jeg kunde", hedder det4), „fra min egen Erfaring anføre et lignende Ex- empel [som Boetius de Boot’s], hvis ikke en og anden vilde tro det laant fra denne". — Ole Worm har da formodentlig, ligesom Kalksten som Materiale. Herpaa kunde Haardheden og det hele Udseende tyde. Den Prøve, der stod til min Raadighed, var dog saa ringe, at jeg ikke tør afgøre dette Spørgsmaal hverken bekræf- tende eller benægtende. Ligesaa negativt Resultat gav et Forsøg paa at eftervise Fosforsyre, der i Følge Fiihner („Janus" 1901. pag. 318) skal være karakteristisk for ægte occidentalske Bezoar-Stene. Jeg maa der- for lade Spørgsmaalet om Ægtheden henstaa uafgjort, indtil yderligere Undersøgelser kan afgøre det. 1) E. G. H a p p e 1 iu s: Historischer Kern / oder Kurtze Chronica Der Merck- wiirdigsten Geschichte des Jahrs 1670. 8°. s. a. pag. 33. [i; Samme: Kern-Chronica der merckwiirdigsten Welt- und Wunder-Geschichte. I Theil. Hamb. 1690. 8°.] 2) Verzeichniis Derer Sachen, welche sich in den Schrancken des Wohl-Seel. Herrn Graffen Hrn. Christian Dannesckiolds nachgelassene Raritæten Kam- mern befinden. Kbh. 1731. 4°; Nr. 9. 8) Museum Wormianum 1655 in Folio, pag. 93: ... alii nimias iis [o: gemmis] adscribunt, & supernaturales ...“ 9) Museum Wormianum pag. 106—107: „Cui haud dissimile & ipse adferre possem, nisi ex Anshelmo petitum quis putaret".