Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
en Sten, der skulde kunne helbrede for Epilepsi, hvilken Sten han
tilbød Kongen for 1600 Joachimsdalere. Men der kom ingen Handel
i Stand, da Stenen viste sig uden nogensomhelst Virkning paa nogle
hidskaffede Epileptikere — Thomas Bartholin omtaler denne
Begivenhed uden at udtale den ringeste Tvivl om, hvorvidt virkelig
en Sten, man bar paa sig, kunde have en saadan Virkning overfor
Sygdommen. For ham, som for de fleste i hans Samtid, var det
aabenbart en Overbevisning, at om blot de rette Sten kunde faas
uforfalskede, da kunde man virkelig helbrede forskellige Sygdomme
ved at lade Patienten bære en ædel Sten paa sit nøgne Legeme. En
Begivenhed som den med Franskmanden, der kom med Vestindie-
fareren, kaster glimtvis Lys over disse Anskuelser, saa at de træder
skarpt frem.
Hvad nu angaar de ædle Stenes Anvendelse som Medicin til
indvendig Brug, da vides ikke meget med Sikkerhed om Thomas
Bartholins Standpunkt. I hvert Fald ikke direkte. Vel udtaler
han sig ved en given Lejlighed1) i ret kølige Vendinger om orien-
talske Perler og ægte Lazur-Sten, hvilke han, følgende sin Yndlings-
tanke, erklærer for at kunne erstattes med danske2) og norske3)
Perler samt tysk Lapis Lazuli4) (for dog at komme Fædrelandet
l) Th. Bartholinus: De confectione Alchermes quam Hafniæ Jo. Gotho-
fredus Becker Pharm. Reg. Aul. die 7. Jun. 1672 dispensare constituit,
dissertatiunculo præliminaris. Hafniæ s. a. 4°. pag. 12 ff. — Confectio
Alchermes var et rødfarvet, meget sammensat Lægemiddel, hvori Ambra,
Perler, Guld og Mosehus spillede en fremtrædende Rolle.
2) Danske Perler fiskedes i det 17. Aarhundrede i Kolding Fjord, i Følge
Holberg (Möbius: Die echten Perlen. Hamburg. 1858. pag. 48).
Holger Jacobæus nævner Perler fra Isefjord, til hvilken han sagtens
havde en Del Kendskab fra Ophold paa sin Gaard i Veddeløv (Museum
regium. Hafn. 1696. in Folio, pag. 34).
8) Om norske Perler kan læses Tarangers Afhandling i: Norsk
hist. Tidsskrift. 3. R. I. pag. 186 ff., og Scharffenberg i: Nyt
Mag. f. Naturvidsk. Bd. 40. Christiania. 1902. pag. 198. — Forord-
ninger angaaende Perlefangst i Norge fra 16. 8. 1665 indtil midt i det 18.
Aarhundrede findes i Wessel-Berg’s Rescripter. Chria. 1841 ff. Disse
er dog væsentlig af juridisk Interesse.
•*) Denne siges i Bartholins citerede Afhandling (De confectione Al-
chermes. 1672. pag. 13.) at være „non fixus“. Formodentlig er det en
Kobber-Lazur eller andet blaat Mineral, — atter et Exempel paa, hvor