Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
213 saa nær som muligt). Men om selve Principet: at anvende de Stene, Datiden kaldte ædle, i Lægekunsten, har Thomas Bartholin hverken her eller andetsteds i sine Skrifter kritiserende eller for- dømmende Ord. Og det skønt der her, ved den højtidelige Til- beredelse af Confectio Alchermes, havde været god Lejlighed for Lægen til at kritisere Indholdet af Apothekerens Krukker. Det er saaledes kun et meget ufuldstændigt Billede, man kan danne sig af Thomas Bartholins Standpunkt overfor Ædelsten- Problemet. Han, som fortrinsvis var Anatom og ikke beskæftigede sig med Kemi eller Pharmacologi og praktisk Lægekunst i nævne- værdig Grad, har ikke fordybet sig i dette Emne. Jeg tror, at man kommer Sandheden nærmest ved at antage, at Thomas Bartho- 1 i n har fulgt med Strømmen i sin Samtids Anskuelser om de ædle Stenes Egenskaber. Det, som særlig har interesseret ham, er de forunderlige Beretninger om den overordentlige „Symphati", der var mellem visse Ædelstene og Mennesket, som bar dem. Anderledes stiller Sagen sig for Ole Borchs Vedkommende. Han, som er Kemikeren i Bartholinernes Kreds, har ogsaa draget de ædle Stene ind i sine Undersøgelser. Det er muligt at danne sig et ganske godt Billede af, hvorledes Ole Borch i sit Laboratorium tumlede med ogsaa ædle Stene for at fremstille Lægemidler. Jaco- bæus’ Tegning af Borch i Laboratoriet er velkendt1). Levende bliver dette, naar man hører om selve Arbejdet der. Vi ved bl. a. fra et Skrift2), hvormed Ole Borch traadte frem for den lærde Verden, hvor fast hans Tro til Ædelstenenes medi- cinske Egenskaber var: „Vi anvender daglig med Held til de Syge Ædelstene som Hyacinth, Smaragd, Safir og Topas i Confectio Diahyacinthi, — Hyacinth, Smaragd, Safir, Sarder og Granat i Electuarium de gemmis frigidum . . siger han8); Ædelstenene let man i det 17. Aarhundrede overførte Navne fra ét Mineral til andre, der i nogen Grad havde samme Ydre, og derved forøgede den i Mi- neralogien herskende Forvirring. ’ ) GI. kgl. Saml. 309 aa. 4 °. — Reproduceret i: P. Hansen: Illustreret dansk Litteratur Historie. Bd. I. Kbh. 1902. pag. 417. - ) Olaus Borrichius: Hermetis, Ægyptiorum et Chemicorum sapientia ab Hermanni Conringii animadversionibus vindicata. Hafn. 1674. 4°. 5) O. Borrichius: Hermetis ... sapientia ... Hafn. 1674. 4 °, pag. 321: „ ... Ita in confectione diahyacinthi, hyacinthos, smaragdos, sapphiros,