Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

214 virker her, idet de „dels styrker det svækkede Hjertes Fibre, dels dæmper Blodets skadelige Opbrusen og saaledes bringer Vædskerne i Ro"1). Om Perlerne hedder det2), at „disses Evne til at styrke Hjertet erfarer de, som udøver Lægevirksomhed, ikke mindre hyppigt. ." „Ja, man kunde fristes til at spørge, om nogen for Alvor har ud- øvet Lægepraxis, naar han ikke har bemærket de ædle Stenes saa iøjnefaldende kraftige Virkninger"3). Om Bjærgkrystallen hedder det4), at dens Pulver er Modgift mod Sublimat. Ganske som i Udlandets Skrifter ordineres det i For- bindelse med Olie. Ole Borch tilføjer, at det er ogsaa godt under Sygdommens Forløb at give Patienten Theriak, blandet med de andre berømte Modgifte, „selvom ikke sjældent Almuen kommer sig. ogsaa uden at benytte disse sidste Midler". — Alt dette gælder ædle Stene, anvendte som fint Pulver, uden yderligere Præparation. Men fint skulde Pulveret være, meget fint. Det maatte aldeles ikke skrige under Tænderne. Herpaa beroede det hele. Har Apothekeren — hvad der desværre ofte er Tilfældet — ikke givet sig Tid til at pulverisere Ædelstenene fint nok, kan man ikke vente sig noget Resultat af Lægemidlet5). Saaledes er Ole Borch s Mening, og man kan da formode, at ogsaa denne Alt Præparationer er udført i hans Laboratorium. topazios; in Elect, de gemm. frig. hyacinthos, smaragdos, sapphiros, sar- das, granatos ... qvotidie salutari experimento ægris propinamus". ’) O. Borrichius: 1. c. pag. 322: „ ... partim fibras langvescentis cordis- firmando, partim fermentationem sangvinis malignam compescendo qvietem humoribus pacatam inducunt". 2) O. Borrichius: 1. c. pag. 326: „Margaritarum vires in tuendo corde experrectas non minus frequenter deprehendunt praxi medicæ assveti". 8) O. Borrichius: 1. c. pag. 326: „...Ut qværere non sit alienum, utrum seriö unqvam praxin Medicam exercuisse videri is possit, qvi tam evidentes lapidum generosiorum vires non observårit". 4) Olaus Borrichius: Dissertationes, seu orationes academicæ ... Hav- niæ. 1715. 8°. Diss. qvinta De venenis habita Anno 1678. d. 14. Maji... pag. 227: „Inter specifica, quæ vocant, palmam reliqvis eripit crystallus fossilis drachmæ pondere in tantillo olei pini exhibitus. Cui decursu morbi adjungendæ ex theriaca, diascordio, orvietano, Mithridatio misturæ,. qvanqvam & sine his plebeji non rarö sanescant...“. s) Borrichius: Hermetis... pag. 322: „Nec mirum, si neglectå accu- ratiori illå [qvod in pharmacopoliis sæpe fieri dolemus] triturä, in qvå totum negotium volvitur, frustretur perfunctorié medentem eventus..."-