Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
Men det drejer sig ikke længere om Formodninger, naar man
vender sig til den kemiske Præparation af ædle Stene. Tine-
turer, Salte etc. fremstillede Ole Borch af forskellige af Datidens
ædle Stene. Herom giver hans kemiske Forelæsninger gode Op-
lysninger 1).
Sagtens af Sparsommelighedshensyn tager Borch Bjærgkrystallen
som Exempel paa haarde Ædelstenes Præparering; men som det et
Sted2) bemærkes, gælder det samme Rubiner, Granater og lignende.
Det beskrives først3) udførligt, hvorledes man skal fremstille en
Tinetur af Bjærgkrystallen. En saadan Tinetur gives virkelig, efter
Ole Borchs Mening, skønt Bjærgkrystallen er vandklar og, naar
den er ren, aldeles ikke farvet. — Fremgangsmaaden er følgende:
Man skal gløde Bjærgkrystaller og kaste dem, endnu varme, i koldt
Vand. Da springer de i Smaastykker. Ved at gløde disse Par-
tikler med „Sal Tartari"4) smeltes det hele til en flydende Masse.
Halvdelen heraf overhældes efter Afkøling med bedste Spiritus Vini
i en „Fiol"5). Der digereres paa Vandbad ved svag Varme. Man vil
da se, at den benyttede Spiritus Vini farves rødlig. Gentagne Gange
behandler man Bjærgkrystalpulveret med Spiritus Vini. Alle Extrac-
terne hældes sammen, efterhaanden som de bliver farvede. Tilsidst
concentreres Tincturen ved at afdestillere det meste af Vinaanden.
Saa er Bjærgkrystal-Tincturen færdig til Brug. Om dens Egen-
skaber hedder det i Forelæsningerne6) meget begejstret, at „den er
af enestaaende Nytte i Vattersot, i Skørbug og i Melancholi, hvis
man benytter den oftere med en Dosis af indtil 40 Draaber i et pas-
sende Vehiculum".
Tineturer er ikke det eneste, der fremstilles i Ole Borchs
’) Forelæsningerne, holdte i 1685, findes i det kgl. Bibliothek, Thottske Sam-
ling 744. 4°. De er nedskrevne af „Albertus Achillis Toxotius": „eå,
qvå potui, non qvå debui, industriå". — Sml. ogsaa Ny kgl. Saml. 309 aa
4°: Borchs kemiske Forelæsninger 1670—71, optegnede af Holger
Jacobæus; og: GI. kgl. Saml. 1721. 4°.
2) Thott’ske Saml. Nr. 744. 4°. Blad 20 v (upagineret).
«) Thott’ske Saml. Nr. 744. 4°. Blad 19 v ff (upagineret). Cap. VIII De
crystallo.
•*) o: Vinsten. Se f. Ex. A. Sala: Tartarologia... Rostock. 1631. 8°.
5) Phiala, „Fiol", kaldtes et kemisk Glas med en lang snæver Hals.
6) Thottske Samling Nr. 744. 4 °. Blad 20 r (upagineret): „Usus eius est
singularis in hydrope, in scorbuto, in melancholia hypochondriaca, si
propinetur sæpius ad guttas 40, in vehiculo convenient}".