Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
215 Men det drejer sig ikke længere om Formodninger, naar man vender sig til den kemiske Præparation af ædle Stene. Tine- turer, Salte etc. fremstillede Ole Borch af forskellige af Datidens ædle Stene. Herom giver hans kemiske Forelæsninger gode Op- lysninger 1). Sagtens af Sparsommelighedshensyn tager Borch Bjærgkrystallen som Exempel paa haarde Ædelstenes Præparering; men som det et Sted2) bemærkes, gælder det samme Rubiner, Granater og lignende. Det beskrives først3) udførligt, hvorledes man skal fremstille en Tinetur af Bjærgkrystallen. En saadan Tinetur gives virkelig, efter Ole Borchs Mening, skønt Bjærgkrystallen er vandklar og, naar den er ren, aldeles ikke farvet. — Fremgangsmaaden er følgende: Man skal gløde Bjærgkrystaller og kaste dem, endnu varme, i koldt Vand. Da springer de i Smaastykker. Ved at gløde disse Par- tikler med „Sal Tartari"4) smeltes det hele til en flydende Masse. Halvdelen heraf overhældes efter Afkøling med bedste Spiritus Vini i en „Fiol"5). Der digereres paa Vandbad ved svag Varme. Man vil da se, at den benyttede Spiritus Vini farves rødlig. Gentagne Gange behandler man Bjærgkrystalpulveret med Spiritus Vini. Alle Extrac- terne hældes sammen, efterhaanden som de bliver farvede. Tilsidst concentreres Tincturen ved at afdestillere det meste af Vinaanden. Saa er Bjærgkrystal-Tincturen færdig til Brug. Om dens Egen- skaber hedder det i Forelæsningerne6) meget begejstret, at „den er af enestaaende Nytte i Vattersot, i Skørbug og i Melancholi, hvis man benytter den oftere med en Dosis af indtil 40 Draaber i et pas- sende Vehiculum". Tineturer er ikke det eneste, der fremstilles i Ole Borchs ’) Forelæsningerne, holdte i 1685, findes i det kgl. Bibliothek, Thottske Sam- ling 744. 4°. De er nedskrevne af „Albertus Achillis Toxotius": „eå, qvå potui, non qvå debui, industriå". — Sml. ogsaa Ny kgl. Saml. 309 aa 4°: Borchs kemiske Forelæsninger 1670—71, optegnede af Holger Jacobæus; og: GI. kgl. Saml. 1721. 4°. 2) Thott’ske Saml. Nr. 744. 4°. Blad 20 v (upagineret). «) Thott’ske Saml. Nr. 744. 4°. Blad 19 v ff (upagineret). Cap. VIII De crystallo. •*) o: Vinsten. Se f. Ex. A. Sala: Tartarologia... Rostock. 1631. 8°. 5) Phiala, „Fiol", kaldtes et kemisk Glas med en lang snæver Hals. 6) Thottske Samling Nr. 744. 4 °. Blad 20 r (upagineret): „Usus eius est singularis in hydrope, in scorbuto, in melancholia hypochondriaca, si propinetur sæpius ad guttas 40, in vehiculo convenient}".