Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
216 Laboratorium. Ogsaa „Salte" og „Magisterier" præpareredes af de ædle Stene. Bjærgkrystallens Salt var Resultatet1) af en dagelang Kogning af fint Bjærgkrystalpulver i 3 Gange destilleret Vand. Naar dette Vand befriedes for uopløste Partikler og dampedes omtrent bort, blev der et gult Salt tilbage, „hvilket fortjener at kaldes Bjærg- krystallens sande Salt"2). Paa lignende Maade kan ogsaa norske Granater, Hyacinther og bøhmiske Rubiner behandles3) og sande Tineturer, Salte og Magisterier kan da fremstilles af disse Mineraler „uden nogen Svig og Bedrag"8) (sine omni fraude et dolo). — „Og", fortsætter Ole Borch, „dette Salt saavel af de egentlige Ædelstene som af Bjærgkrystal anvendes i Lægekunsten, idet der gives nogle Draaber i et passende Vehiculum" 4). Men da Raaproduktet for Ædel- sten-Præparaterne er dyrt, har han som Erstatning for de ædle Stenes „Salte" udtænkt et Præparat af saavel sort som hvid Flint, hvilket som Middel mod Sten endogsaa overgaar Salia gemmarum og Sal crystalli. Præparatet er Kiselsyregelé, fremstillet ved at koge Flint- pulver med Saltsyre. Det siges nemlig, at det hele bliver til „en fedtagtig Masse"5). Dette Flintesten-Præparat indgives i Petersilie- eller Jordbærvand mod de voldsomste Stenlidelser6 *). Som bekendt døde Ole Borch efter et Stensnit. Før han har underkastet sig en dengang saa farlig Operation, har han utvivlsomt prøvet en Mængde andre Midler, og da formodentlig ogsaa dette. Men alt var forgæves. Den spagyriske Kunst kunde ikke give sin Dyrker Vaaben i Hænde mod hans Lidelse. Sparer Ole Borch ikke rosende Ord paa de haarde Ædelstene og deres Præparater, saa gør han det endnu mindre, naar Talen bliver om Korallerne. De røde Koraller indeholder en Tinetur, som er et ') Thottske Saml. Nr. 744, 4 °. Blad 20r (upagineret). 2) Thottske Saml. Nr. 744. 4°. Blad 20v: „[qvod] verus sal eius [o: cry- stalli mont.] appellari meretur" (Kemisk Tegn omskrevet). 8) Thottske Saml. 744. 4°. Blad 20 v. 4) Thottske Saml. 744. 4°. Blad 20v (upagineret): „Hic sal turn gem- marum, tum crystalli in medendo locum håbet, si propinetur ad aliqvot guttas in vehiculo convenient!" (Kemisk Tegn omskrevet). 5) Thottske Saml. 744. 4°. Blad 21 r (upagineret): „ ... totus liqvor abeat in substantiam similem axungiæ". °) Thottske Saml. 744. 4°. Blad 21 r; — Ole Borch er forøvrigt ikke den eneste af Datidens danske Læger, der anbefalede Bjærgkrystal og lignende mod Sten-Lidelser. Det samme gælder Nicolaus Grim- berg: Kurtze Beschreibung Des Nieren und Blasen Steins ... Hafn. 1695. 8°. pag. 45. Forf. var en Tid Læge i Helsingør.