Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

220 J. D. Major ikke tør benægte1) af alt, hvad der fortaltes afmærke- ligt om de ædle Stene, er, at muligvis Stene som Smaragd og Tyrkis kunde ændre deres Ydre efter Bærerens Køn, Alder, Helbredstilstand og lignende. Dog gaar han kun med til dette, tvungen af Robert Boyle’s Autoritet, samt aabenbart fordi der her kunde formodes en ganske naturlig Aarsag: Uddunstninger af vexlende Art fra de for- skellige Bæreres Legeme, medens andet af det, der paastodes om de ædle Stenes Egenskaber, maatte forekomme højst tvivlsomt og slet funderet, i hvert Fald henimod Aarhundredets Slutning med den stigende Indsigt. Saaledes var man ogsaa herhjemme bleven berørt af de kritiske Strømninger paa Ædelstenproblemets Omraade. En ny Slægt var ved at voxe op, hvilken ikke var under Indflydelse af Boetius de Boot og lignende Forfattere, der troede fuldt og fast paa de ædle Stenes medicinske Egenskaber. Der kunde jo heller ikke ventes andet, end at den Tvivl og Kritik, som stadig gnavede paa Tilliden til Ædelstenene, maatte gøre sig gældende tilsidst, ogsaa herhjemme, efterhaanden som den gamle Slægt af Studerende, hvem Boetius de Boot’s Bog anbefaledes2) til Studium, og den Slægt af Lærde, (Bartholinerne, Worm etc.), hvis Skrifter vidner højt om, i hvilken Grad de har øst af Boetius de Boot som Kilde, døde bort og tog deres Idéer med sig i Graven. Men langsomt gik det, her som ude i Europa. Endnu omkring Aar 1700 nævner Holger Jacobæus3) Hæmatit blandt de medicinske Sten, uden at det dog kan ses, hvorledes han tænkte Amuleti, Gestaminis brachialis aut pectoralis, ad avertendam Pestem, Melancholiam, Pavores Nocturnos, Insomnia turbulenta, & ne quid In- ficetiarum ac Superstitionis desit, ad manifestandum, mutatione Coloris, Infortunium instans, & tanquam denique, quo Diabolus ipse terreatur, ad declinandas & resolvendas Fascinationes, non dico, simpliciter ac imperité, sed manifesto idololatricé ac impié, adhibentur". ') Joh. D. Major: Consideratio physiologica occurrentium quorumdam in .. Epistolis .. Burrhi... Kiloni (1669). 4 °. § 124: „Interim non mordicus negabo, e. g. Smaragdum, Turcoim &c ... ab Hominibus diversæ indolis, sexus, status, aut valetudinis, gestata, mutationem aliquam suscipere interdum ac indicare posse de Corpore ejus, qui illa gestat. . 2) Saaledes i Thomas Bartholinus: Cista medica hafn. 1662. 8°. pag. 267. s) Oligerus Jacobæus: Compendii institutionum medicarum pars qvarta ... Hafn. 1692. 4°. pag. 12.