Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
sig den anvendt1). Men orientalske Perler afviger, efter sammes Me-
ning2) „næppe i Egenskaber fra vore [danske] Perler eller fra al-
mindeligt hvidt Kridt", og Smaragd og lignende omtales i Kunstkam-
merets Beskrivelse8) uden Hentydning til mulige medicinske Egen-
skaber. Derimod taler han sammesteds4) om Bezoar, Nephrit og
Granat som medicinske Stene. Det ser ud som en Tanke, men er
maaske kun en Tilfældighed, at blandt de haarde ædle Stene er
det netop Granaten, der anses for medicinsk, Granaten, hvis Jærn-
Indhold var konstateret, og hvis medicinske Egenskaber derved var
søgt sandsynliggjort af Robert Boyle, med hvem Jacobæus
under sin Rejse i England „idelig conferered . . in Chymicis et natu-
ralibus“ 5). Det ligger nær at tænke, at disse to Mænd ogsaa har
diskuteret det interessante Ædelstenproblem, som optog i hvert Fald
Robert Boyle’s Tanker saa stærkt.
— Men hvorom alting er, saa er der nu ikke mere den rette Be-
gejstring over Omtalen af de ædle Stene og disses Egenskaber, nu
da Aar 1700 er naaet, omend disse Stene endnu ikke er gaaede
ganske ud af Sagaen, saaledes som det følgende vil vise det.
Til Slutning skal et Par Ord siges om den medicinske Ædelsten-
Anvendelses Uddøen her i Danmark i det 18. Aarhundrede, navnlig
forsaavidt det drejer sig om theoretiske Udtalelser i Datidens Skrifter.
(Praxis kommer jeg senere tilbage til.)
Naar det hedder hos v. Kohl6), at man under Pesten i Køben-
havn 1711 søgte at beskytte sig ved at bære Ædelstene som Amu-
letter, da haves intet positivt Bevis herfor7).
‘) Muligvis som Amulet mod Blødninger. En „Blodsten" kendes her fra
Danmark, anvendt saaledes i det 18. Aarhundrede. (Velvillig Meddelelse
af Hr. Museumsinspektør Jørgen Olrik; Stenen findes i Dansk Folke-
museum. Se dettes Katalog. 4. Udg. 1910. pag. 5.)
2) Olig. Jacobæus: Diss. de natura & usu salium volatilium. Hafn.
1693. Corallaria 4.: „Margaritæ orientales å nostratibus vel cretå alba
communi viribus vix differunt".
s) Olig. Jacobæus: Museum regium . .. Hafn. 1696. in Folio, pag. 33.
4) O 1 i g. J a c o b æ u s 1. c. pag. 34.
5) Holger Jacobæus: Rejsebog (1671—1692) Udg. af Vilh. Maar. Kbh.
1910. 4°. pag. 161.
6) H i s to r. M e d d. o m København. Bd. III. Kbh. 1911 — 12. pag. 591.
7) Da jeg formodede, at Hr. Kaptajn C. v. K o h 1 havde haft Adgang til
mig ukendte Kilder, rettede jeg en Forespørgsel desangaaende. I et Brev
af 26. 8. 1913, for hvilket jeg ogsaa her takker, oplyste Hr. v. Kohl, at