Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

222 Det synes ikke udelukket, at røde Koraller har været i Brug her i Landet som Amulet mod „Epilepsi” endnu saa sent som 17891). — Mere er det, trods ivrig Efterforskning ikke lykkedes at finde om mulig Brug af ædle Stene som Amuletter her i Landet i det 18. Aarhundrede. — Hvad dernæst den interne Brug angaar, da beviser Recepter, hidrørende fra Pesten i København i 1711 (opbevarede i Rigs- arkivet), at Bötticher endnu paa dette Tidspunkt forordnede Ædel- sten-Medicamenter. Dette omtales dog rettest i et senere Kapitel af denne Bog. Endnu i 1755 nævner en populær Lægebog2), oversat fra Tysk af Carl Jensenius, Lægemidler, hvori ædle Stene indgik; men om dette er andet end en kritikløs Efterklang af ældre Skrifter, er maaske tvivlsomt. Der tales3) om et „Pulvis Nephriticus Volckameri", hvilket „hielper . . . frem for alle andre at lindre Smerterne, thi der kommer præparerte Ædelsteene dertil, som denne Virkning er at tilskrive". — Som Styrkningsmiddel efter heftige Blødninger anbe- fales4) „gelinde adstringerende Ting . . . som R. Præparerte røde Coraller, 1 Qventin. Tilbereed Smaragd, Vs Qventin. Stødte Hya- cinther, 1 Scrupel" m. m. — Om dette ogsaa er den danske Over- sætters (Dr. C. Jensenius) Mening, er ikke helt sikkert, men synes mig dog sandsynligt. Han siger nemlig i Fortalen: „Nu kunde jeg vel som Oversættere dække et Figen-Blad over de Feyl, som jeg havde iagttaget, hvis ey min Pligt som Næste befalede mig troehiertig at give de vigtigste tilkiende . . .“. Og dernæst nævnes blandt Fejlene de „sympathetiske Kure", hvilke „give ikkuns Tynder til den uden des noksom herskende Overtroe imellem Folk". Men Ædelstenene om- tales ikke med et Ord. Man skulde dog ellers tro, at her havde været Lejlighed dertil, om Oversætteren havde forkastet Brugen deraf. dette ikke var Tilfældet. Det maa da antagelig være efter Mansa: Pesten i Kiøbenhavn 1711. Kbh. 1844. 8°. pag. 26 (hvis Kilde er mig ukendt), at det formenes om Ædelstenene, at de endnu i 1711 brugtes mod Pest som Amuletter. Indtil videre er dette dog kun en Formodning. ') H. Zetlitz: Afhandling om Huus- og Bonde-Raad. Kbh. 1789. 8°. pag. 51: Om røde Koraller hjælper mod Epilepsi „kan [jeg] ei heller med nogen Vished bestemme" (men en anden Amulet mod denne Syg- dom, nemlig Pæon-Kærner, gør det). 2) Christian Weisbachs Retskafne og grundige Cuur af alle det Menneskelige Legeme paakommende Sygdomme... Kbh. 1755. 8°. *) W e i s b a c h 1. c. pag. 257. 4) Weisbach 1. c. pag. 31.