Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

223 Det synes mig derfor i hvert Fald til en vis Grad sandsynligt, at Jensenius i 1755 har haft Tillid til Ædelstenenes medicinske Egenskaber, saa meget mere som det endnu langt senere kan hedde1) om disse Stene som Lægemidler: „Jeg vil ikke paastaae, at de endnu burde være i Brug; men man tillade mig at sige, at det kan være mueligt, at i den haardeste Steen kan i visse Maader være ind- sluttet et aandeligt virkende Væsen, som paa en aandelig Maade maa kunde [sic] virke paa et andet Legems aandelige Væsen ..." Og at den Tid ikke laa saa forfærdelig langt tilbage, da man brugte Ædelstene i Lægekunsten, tyder det paa, naar Tode2) i 1797 finder det rigtigst at fastslaa om de egentlige Ædelstene og Halv- ædelstene: „Sie haben keinen wahren Nutzen, sogar wenn sie auf das allerfeinste pulverisirt sind, und sind daher jetzund gar nicht mehr in der Praxis gebräuchlich ..." — Og saa er det Tidspunkt naaet, da man ogsaa i danske Bøger, ganske som i Udlandet, finder Spot og Spe over de forudgaaende Generationer af Ædelsten- forfattere, der siges3) at være opfyldte af Drømmerier og unyttig Snak, latterlige og urimelige Formodninger og Narrerier. Da slaar man sig selvglad for Brystet: „vort oplyste Aarhundrede har, som jeg haaber, gandske fordrevet alle slige Grillenfængerier“ 4). i) H. Zetlitz: Afhandling om Huus- og Bonde-Raad. Kbh. 1789. 8°. pag. 164. § 113. 2) Johann Clemens Tode: Artzneymittellehre oder Materia medica aus dem Mineralreiche... Kbh. 1797. 8°. I. pag. 128. — Sml. ogsaa Esaias Fleischer: Forsøg til en almindelig Naturhistorie... 4. Deel. Kbh. 1791. 8°. pag. 253, hvor Bjærgkrystallens medicinske Anvendelse forkastes, idet Forfatteren mener, at de i Lægekunsten »ere ei allene unyttige, men og skadelige, og burde ligesaa lidet som Edelstenene selv nogensinde bruges indvortes". ’) Esaias Fleischer: Forsøg til en almindelig Naturhistorie... 4. Deel. Kbh. 1791. 8°. pag. 259 ff. og 267 ff. 4) E. F1 e i s c h e r 1. c. pag. 268.