Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
Det synes mig derfor i hvert Fald til en vis Grad sandsynligt, at
Jensenius i 1755 har haft Tillid til Ædelstenenes medicinske
Egenskaber, saa meget mere som det endnu langt senere kan hedde1)
om disse Stene som Lægemidler: „Jeg vil ikke paastaae, at de endnu
burde være i Brug; men man tillade mig at sige, at det kan være
mueligt, at i den haardeste Steen kan i visse Maader være ind-
sluttet et aandeligt virkende Væsen, som paa en aandelig Maade maa
kunde [sic] virke paa et andet Legems aandelige Væsen ..."
Og at den Tid ikke laa saa forfærdelig langt tilbage, da man
brugte Ædelstene i Lægekunsten, tyder det paa, naar Tode2) i 1797
finder det rigtigst at fastslaa om de egentlige Ædelstene og Halv-
ædelstene: „Sie haben keinen wahren Nutzen, sogar wenn sie auf
das allerfeinste pulverisirt sind, und sind daher jetzund gar nicht
mehr in der Praxis gebräuchlich ..." — Og saa er det Tidspunkt
naaet, da man ogsaa i danske Bøger, ganske som i Udlandet,
finder Spot og Spe over de forudgaaende Generationer af Ædelsten-
forfattere, der siges3) at være opfyldte af Drømmerier og unyttig
Snak, latterlige og urimelige Formodninger og Narrerier. Da slaar
man sig selvglad for Brystet: „vort oplyste Aarhundrede har, som jeg
haaber, gandske fordrevet alle slige Grillenfængerier“ 4).
i) H. Zetlitz: Afhandling om Huus- og Bonde-Raad. Kbh. 1789. 8°.
pag. 164. § 113.
2) Johann Clemens Tode: Artzneymittellehre oder Materia medica
aus dem Mineralreiche... Kbh. 1797. 8°. I. pag. 128. — Sml. ogsaa
Esaias Fleischer: Forsøg til en almindelig Naturhistorie... 4. Deel.
Kbh. 1791. 8°. pag. 253, hvor Bjærgkrystallens medicinske Anvendelse
forkastes, idet Forfatteren mener, at de i Lægekunsten »ere ei allene
unyttige, men og skadelige, og burde ligesaa lidet som Edelstenene
selv nogensinde bruges indvortes".
’) Esaias Fleischer: Forsøg til en almindelig Naturhistorie... 4. Deel.
Kbh. 1791. 8°. pag. 259 ff. og 267 ff.
4) E. F1 e i s c h e r 1. c. pag. 268.