Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

„ ... Aff Haffuet komme Coraller I perler oc ædelestene / icke til praal oc hoffart; men til menniskens sundhed oc helbred."1) For at danne sig et nogenlunde fyldigt Billede af, hvorledes Ide- erne om de ædle Stenes formentlige mærkelige Egenskaber ind- gik som Led i Menneskenes Bevidsthedsindhold her i Landet i det 17. Aarhundrede, maa man prøve at trænge ind i hine Tiders dag- lige Liv og lytte til, hvad samtidige paalidelige Kilder nu og da lader komme til Syne af Vidnesbyrd om de nævnte Ideers Liv ogsaa blandt Mennesker, der ikke kan antages at sidde inde med videre fyldige læge- og naturvidenskabelige Kundskaber, ja, muligvis ogsaa blandt den mere eller mindre oplyste Almenhed. Desværre flyder Kilderne ikke videre rigeligt; men noget har dog kunnet oplyses. Det hedder2) i Udlandet — ganske vist før det 17. Aarhundredes Begyndelse — om Hexe og Troldkarle, at deres Herre, Satan, lærer dem bl. a. at benytte Stene til deres djævelske Praktiker3). Og Forholdene har næppe ændret sig synderligt her i nogle Menneske- aldre. 1) En Christelig Ligprædicken der Erlig oc Velbyrdig mand Christian Tot til Boltingaard I hans salige Liig bleff hederlegen nedersat vdi St. Knuds- kircke i Othensse / Aar 1617 den 13. September holden aff Hans Mi- chelson, Superintendent offuer Fyens Stifft. Kbh. 1620. 4°. E. 1. v. 2) Franciscus Joel: De morbis hyperphysicis et rebvs magicis... Ro- stochii. 1579. 8°. X. 5) Om der altid har været tænkt paa „ædle Stene", er vel tvivlsomt. I Sydtyskland nævnes i en Hexeproces fra 1678 de saakaldte „Truden- steine", gennemhullede, i det Ydre uanselige Stene, der skulde kunne beskytte mod Forhexelse og lignende. (R. Andree i: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde. Berlin. 1903. pag. 296.)