Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
230 Har han ment, at denne sidste Oplysning vilde interessere hans Publikum mere end Fabler og fantastiske Beretninger om Ædelstenes mærkelige Egenskaber? — Det synes utroligt, at han selv intet skulde have vidst derom. Han har ikke kunnet undgaa at møde disse Idéer i de Bøger, han maa have benyttet ved Udarbejdelsen af sine popu- lære Skrifter. — Eller er det tilfældigt, at Skonning gaar udenom Ædelstenenes Egenskaber? Det er ikke let at afgøre. En Bog om Naturens Vid- undere skulde ellers synes Stedet at meddele disse Oplysninger1). — Ligesom de lærde Ædelsten-Bøger til syvende og sidst ender med at tale om disse Stenes medicinske Egenskaber, saaledes ogsaa med de populære Bøger. Det hedder i en moralsk Bog: „Fromme Kvinders Spejl"2): „Vdaff Perler kand oc beredis en saare skiøn Hiertesterckning / hvormed mand kand stille Hiertebefvelse / fordriffve all Vansmectighed . . . oc forhuerfve oc giør Lufft oc Rum til en betrengt Samvittighed". „Saa haffver oc en from Gudfryctig Ectemand det allerypperste Cordial oc Hiertsterckning (nest Gud) udi sin Hierte kiere Ecte- qvinde ..." Og Tiden synes virkelig at være gennemtrængt af en Forestilling om bl. a. Perlers medicinske Egenskaber. Naar Christoffer Giøe i sin Indberetning3), sandsynligvis til Kristian IV, opregner Norges ') Skonnings Bøger er ikke de eneste, hvorfra man maa gaa skuffet bort, naar man venter gennem dem at faa Indblik i Tidens Standpunkt overfor Ædelsten-Problemet. 1 f. Ex. Ove Geddes Beretning om sin Rejse til Ostindien havde man maaske Lov til at vente nogle begejstrede Ord om Ædelstene med sjældne Egenskaber, der kunde hjembringes fra disse Lande. Men Ædelstenene omtales ganske kort paa anden Haand efter et udenlandsk Værk (Relation Oc wiss Berettning fra de danske Skibe .. . Som vdi Guds Naffn fra Kiøbenhaffn / oc til det Key- serdom Seilon vdi Ostindien Erre forskicked / vnder ..OffueGiedde.. Kiøbenhaffn 1620. 4°. C4r.). Man faar intet at vide om Ove Geddes og hans Ledsageres Syn paa Ædelstenene. 2) Johann Holtzmann: Fromme Qvinders Speyel. . . Kbh. 1653. 8°. pag. 89 ff. s) Trykti: Danske Magazin. IV. Kbh. 1750. pag. 349 ff. — Benyttet af TarangerDNorskhistor. Tidsskrift. 3. Række. Bd. 1. pag. 187. Det var forøvrigt ikke Christoffer Giøe alene, som vilde skaane de skønneste Perler for at blive anvendte i Apotheket. Det hedder saa-