Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Har han ment, at denne sidste Oplysning vilde interessere hans
Publikum mere end Fabler og fantastiske Beretninger om Ædelstenes
mærkelige Egenskaber? — Det synes utroligt, at han selv intet skulde
have vidst derom. Han har ikke kunnet undgaa at møde disse Idéer
i de Bøger, han maa have benyttet ved Udarbejdelsen af sine popu-
lære Skrifter. —
Eller er det tilfældigt, at Skonning gaar udenom Ædelstenenes
Egenskaber? Det er ikke let at afgøre. En Bog om Naturens Vid-
undere skulde ellers synes Stedet at meddele disse Oplysninger1).
— Ligesom de lærde Ædelsten-Bøger til syvende og sidst ender
med at tale om disse Stenes medicinske Egenskaber, saaledes ogsaa
med de populære Bøger.
Det hedder i en moralsk Bog: „Fromme Kvinders Spejl"2): „Vdaff
Perler kand oc beredis en saare skiøn Hiertesterckning / hvormed
mand kand stille Hiertebefvelse / fordriffve all Vansmectighed . . . oc
forhuerfve oc giør Lufft oc Rum til en betrengt Samvittighed".
„Saa haffver oc en from Gudfryctig Ectemand det allerypperste
Cordial oc Hiertsterckning (nest Gud) udi sin Hierte kiere Ecte-
qvinde ..."
Og Tiden synes virkelig at være gennemtrængt af en Forestilling
om bl. a. Perlers medicinske Egenskaber. Naar Christoffer Giøe
i sin Indberetning3), sandsynligvis til Kristian IV, opregner Norges
') Skonnings Bøger er ikke de eneste, hvorfra man maa gaa skuffet
bort, naar man venter gennem dem at faa Indblik i Tidens Standpunkt
overfor Ædelsten-Problemet. 1 f. Ex. Ove Geddes Beretning om sin
Rejse til Ostindien havde man maaske Lov til at vente nogle begejstrede
Ord om Ædelstene med sjældne Egenskaber, der kunde hjembringes
fra disse Lande. Men Ædelstenene omtales ganske kort paa anden
Haand efter et udenlandsk Værk (Relation Oc wiss Berettning fra de
danske Skibe .. . Som vdi Guds Naffn fra Kiøbenhaffn / oc til det Key-
serdom Seilon vdi Ostindien Erre forskicked / vnder ..OffueGiedde..
Kiøbenhaffn 1620. 4°. C4r.). Man faar intet at vide om Ove Geddes og
hans Ledsageres Syn paa Ædelstenene.
2) Johann Holtzmann: Fromme Qvinders Speyel. . . Kbh. 1653. 8°.
pag. 89 ff.
s) Trykti: Danske Magazin. IV. Kbh. 1750. pag. 349 ff. — Benyttet af
TarangerDNorskhistor. Tidsskrift. 3. Række. Bd. 1. pag. 187. Det
var forøvrigt ikke Christoffer Giøe alene, som vilde skaane de
skønneste Perler for at blive anvendte i Apotheket. Det hedder saa-