Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
229 hellige Engle med mange Dyders Perler. . Vist havde Perler og andre Ædelstene deres „indvortes Kraft" og var andet og mere end Smykker. Derom kunde man let blive enige. Men Kirken var ikke det eneste Sted, hvor det 17. Aarhundredes Mennesker her i Danmark kunde møde de vidt udbredte Anskuelser om de ædle Stenes Egenskaber og mærkelige Kræfter. Rundt om i populære Bøger om vidt forskellige Emner dukker de frem. Det hedder i en Bog om Børne-Tugt, udgivet 1607 af Sogne- præsten i Otterup, Jacob A 1 b re tssø n x): „. . . Saa skal mand derfor vndertiden fare passelig aff sted met Vngdommen. Thi det haffuer sig met smaa Børn lige som met Demanten / at den icke kand sønderslaes / vden den bliffuer giort vaad i Buckeblod: Lige saa er det met somme Børns Natur / at mand kand snarere auffue dem met Gode / end met haard Straff. . .“ Og om en anden af Diamantens formentlige mærkelige Egenskaber hedder det et Sted hos S k o n n i n g2): „Imellem Demanten oc Seigl- steen3)/ er oc en Antipathia, at kommer der en Demant oc rør ved en Seiglsten / forlorer Seiglstenen strax aid sin Krafft / lige saa om der kommer Huideløg til en Seiglsteen / vorder hand ganske Kraffte- løss / at drage Jern til sig. Huilcket Skipper oc Styremænd bør syn- derlig at haffue i Act. . .“ — Dette kunde jo være interessant nok at læse; men Skippere havde nok mere Brug for Oplysningen om Hvidløg end om Diamanter. Det har nok Skonning som praktisk Mand haft paa Følelsen. Hans Bøger indeholder kun lidt om Ædel- stene og disses mærkelige Egenskaber, hvor fristende dette Emne med de fabelagtige Paastande end skulde synes. Naar han fortæller4) om Guyana hedder det kort og godt: „Der ocsaa sammesteds findis koste- lige dyrebare Steene / som er Jaspis, Porphyrus, oc andre flere saa- danne“,og — slutter Skonning, „besynderlig voxer der ret udvold got Taback"! 1) Jacob Albretssøn: En kaart Vnderuisning Om Børne Tuet... Kiø- benhaffn. 1607. 8°; Gij r. 2) Hans HanssönSkonning: Mirabilia naturalia Eller Natur-Wunder.. (Aarhus. 1639) pag. 296—97. :i ) o: Magnet. 4)Hans H a n s s ø n S k o n n i n g:. Geographia historica orientalis. Deter: Atskillige Østerske Landis oc Øers . . . Beskriffvelse ... Aarhuss. 1641. 4°. pag. 730.