Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
hellige Engle med mange Dyders Perler. . Vist havde Perler og
andre Ædelstene deres „indvortes Kraft" og var andet og mere end
Smykker. Derom kunde man let blive enige.
Men Kirken var ikke det eneste Sted, hvor det 17. Aarhundredes
Mennesker her i Danmark kunde møde de vidt udbredte Anskuelser
om de ædle Stenes Egenskaber og mærkelige Kræfter. Rundt om i
populære Bøger om vidt forskellige Emner dukker de frem.
Det hedder i en Bog om Børne-Tugt, udgivet 1607 af Sogne-
præsten i Otterup, Jacob A 1 b re tssø n x): „. . . Saa skal mand
derfor vndertiden fare passelig aff sted met Vngdommen. Thi det
haffuer sig met smaa Børn lige som met Demanten / at den icke
kand sønderslaes / vden den bliffuer giort vaad i Buckeblod: Lige
saa er det met somme Børns Natur / at mand kand snarere auffue
dem met Gode / end met haard Straff. . .“
Og om en anden af Diamantens formentlige mærkelige Egenskaber
hedder det et Sted hos S k o n n i n g2): „Imellem Demanten oc Seigl-
steen3)/ er oc en Antipathia, at kommer der en Demant oc rør ved
en Seiglsten / forlorer Seiglstenen strax aid sin Krafft / lige saa om
der kommer Huideløg til en Seiglsteen / vorder hand ganske Kraffte-
løss / at drage Jern til sig. Huilcket Skipper oc Styremænd bør syn-
derlig at haffue i Act. . .“ — Dette kunde jo være interessant nok
at læse; men Skippere havde nok mere Brug for Oplysningen om
Hvidløg end om Diamanter. Det har nok Skonning som praktisk
Mand haft paa Følelsen. Hans Bøger indeholder kun lidt om Ædel-
stene og disses mærkelige Egenskaber, hvor fristende dette Emne med
de fabelagtige Paastande end skulde synes. Naar han fortæller4) om
Guyana hedder det kort og godt: „Der ocsaa sammesteds findis koste-
lige dyrebare Steene / som er Jaspis, Porphyrus, oc andre flere saa-
danne“,og — slutter Skonning, „besynderlig voxer der ret udvold
got Taback"!
1) Jacob Albretssøn: En kaart Vnderuisning Om Børne Tuet... Kiø-
benhaffn. 1607. 8°; Gij r.
2) Hans HanssönSkonning: Mirabilia naturalia Eller Natur-Wunder..
(Aarhus. 1639) pag. 296—97.
:i ) o: Magnet.
4)Hans H a n s s ø n S k o n n i n g:. Geographia historica orientalis. Deter:
Atskillige Østerske Landis oc Øers . . . Beskriffvelse ... Aarhuss. 1641. 4°.
pag. 730.