Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

234 end i Nutiden. Glimtvis belyses nu og da Tidens Tanker paa dette Omraade: saaledes i de fremdragne Prædikener (de ædle Stene har Lægedomskræfter) og saaledes, naar der i et Skifte af 10. 6. 1609 i Helsingør1) nævnes en Guldring med en „Padesten“ (o: en Tudse- Sten). At denne sidste har været betragtet som andet og mere end et Smykke, kan ikke betvivles. Om andre af Datidens Ringe og lignende, der nu kun anses for Smykker, har haft en lignende An- vendelse som Amuletter, kan kun formodes2), men ikke bevises, før muligvis Kilder, som nu er uundersøgte, stiller nye Oplysninger til Raadighed. Ædelsten-Problemet kan bringes i endnu nærmere Kontakt med det virkelige Liv i det 17. Aarhundredes Danmark. Det kan ud fra Recepter og Regnskaber bevises, at Ædelsten-Lægemidler virkelig er bleven brugt dengang. Før dette nærmere udvikles, skal dog undersøges, hvilke ædle Stene danske Apothekere i dette Tidsrum holdt til Fals. lignende „offuermaadig stor pract“ og „megit wnødig bekostning" (Ko n- ning Christian den Fierdis Recess... Kbh. 1615. 4 °. Artikel 27. — 1616, og følgende Aar udgik lignende Forbud. ’) Jørgen Olrik: Borgerlige Hjem i Helsingør for 300 Aar siden. Kbh. 1903. pag. 83. 2) Ikke usandsynligt drejer det sig om andet og mere end et Smykke, naar i 1684 en Ring med en Hyacinth (denne gamle Pest-Ædelsten) nævnes Side om Side med en Ring „med en Elandsklou" (o: Elsdyrhov), som brugtes at bære mod „faldende Syge". Se: Fortegnelse Paa åtskillig Gods / Løssøre ... som udi Sr. Giert Polmans Huus ... skal sælgis oc auctioneris. 4/s. 1684. Kbh.).