Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

245 derom vidner det, at i Aaret 1694 kan Dr. E b 1 i n g (o: Ebeling) i Aar- hus andrage1) om at faa noget vist af Byen aarlig: „Mens som ingen Medicus Provincialis af sin Praxi alleene kand subsistere“. Saaledes klagede de lærde Læger, mens Kvaksalvere af enhver Art praktiserede livligt, og Folk iøvrigt hjalp sig, som de kunde bedst, — blev helbredede eller døde, ogsaa uden de ædle Stenes Hjælp. Men Danmark helt uvedkommende er Ædelsten-Problemets prak- tiske Side dog ingenlunde. Man kan formode med stor Sandsynlig- hed, at Læger som Ole Worm2), Otto Sperling3), Henr. a Möinichen4) og lignende, som tilsaa Adelige i disses Sygdom til Døden, har stræbt at stive de synkende Kræfter af ved gode Cordi- alia, hvortil jo Ædelsten-Medicamenter hørte. (Saadanne Midler brugtes dengang i hvert Fald i Udlandet5) almindeligt til Patienter, som laa for Døden.) Men Formodning er det dog kun; Kilderne (Ligprædikenerne) nævner kun, at den Syge blev behandlet „med alle tjenlige Midler". — Anderledes fast Grund under Fødderne har man i en Række Tilfælde, som nu skal fremdrages. Der gaves i det 17. Aarhundrede i Danmark faktisk Mennesker, som behandledes med Ædelsten-Medi- camenter, enten fordi de hørte til Kredse, hvor man havde Kendskab til den formentlige Nødvendighed af sligt, eller fordi Ædelsten-Medi- camentet ordineredes af en Læge ved en Institution med Penge til sin Raadighed, samt endelig og oftest, fordi det var Folk, som „Guld nock haffuer i sin Taske". J. R. Hubertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus. Bd. II. Kbh. 1845. pag. 179. •) Thomas Cortsøn Wegner’s Ligprædiken over Sig wort Beck 1623. 4°. pag. 32 — Caspar Erasmus Brochmand’s Ligpræ- diken over Just Høg. Kbh. 1647. 4°. pag. 43. *) Peder Winstrup’s Ligprædiken over Fru Lene Gyldenstier n. Kbh. 1641. 4°. pag. 26. Hun havde ogsaa andre Læger. 4) Hans Søfrenssøn Leth’s Ligprædiken over Axel Urop. Kbh. 1672. Folio, pag. 135. — Adskillige andre Exempler kunde nævnes. s) Om Perler hedder det [F r. Hoffman nus: Clavis pharmacevtica Schroederiana. Ed. secunda. Halæ Sax. 1687. 4 °, pag. 169], at „ago- nisantium extrema recreatio inde communiter expetatur". —