Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

246 Saaledes vides det1), at Dorothea (Dorthe) Bartholin, gift med Christen Longomontanus, i Aaret 1631 blandt adskillige Lægemidler ogsaa fik et, tilberedt af Perler, og at hun fik Bezoar (19. April 1631). I Aaret 1650 har Dr. Fabricius ordineret nogle „Bryst-Kager" for Frants Lykke. De indeholdt, foruden en Del Plantestoffer,, præparerede røde Koraller og præparerede Perler2). Ogsaa Corfits Ulfeldt er bleven behandlet med ædle Stene, nemlig Koraller. Otto Sperling8) fortæller, at da Ulfeldt i 1653- laa syg i Stockholm og hverken kunde staa eller gaa formedelst sine ophovnede Fødder, begyndte han i Guds Navn en Kur „med at hjælpe paa Sygdommen i Leveren ved Hjælp af Tinctura corallorum^ som jeg selv havde tilberedt4) og taget med mig fra Holland". Med denne og anden Behandling „continuerede jeg flittigen", fortsætter Sperling, „saa at Gud gav sin Naade til, at han i den 7de Uge efter min Ankomst frisk og sund kunde gaa op paa Slottet til Dron- ning Christina . . .“. Hvad nu den anden Kategori angaar: Personer i offentlige Insti- tutioner og lignende, tilsete af en Læge, da har nogle Oplysninger kunnet findes i Rigsarkivet i København. Blandt Hofapotheker-Regnskaberne i Rigsarkivet findes for Aarene 1635—1638: „1635 Ihr. Königl. Maytt: Rechnung, was nach dero- 1) Thomas Bartholinus: Cista medica hafniensis. Hafn. 1662. 8C pag 341 ff. spec. pag. 345. 2) Efter Haandskrift i Universitetsbibliotheket. Additamenta Nr. 713. a- c.. 4°. pag. 107. — Haandskriftet bærer Aarstallet 1664. 3) Otto S p e r 1 i n g s Selvbiografi (1602—1673) oversat af S. Birket Smith. Kbh. 1885. pag. 177. 4) Hvorledes Otto Sperling fremstillede Tincturen siges ikke. Man kan gætte paa, at det skete ved Hjælp af den Vædske, der efter Sperling kunde faas ved gentagen Destillation af „Einen gueten Acetum viniu, og som kaldes „dass rechte Menstruum womit man alle Lapid, pretiosos... kan auflössen" (Haandskrift i det kgl. Bibliothek i Kbhvn.: Gammel kgl. Saml. Nr. 1652. 4°, 3. sidste Blad). — Jeg er dog ikke blind for, at det ikke fremgaar klart af Haandskriftet, hvorvidt Otto Sperling virkelig selv har benyttet denne Methode til Præparation af Ædelstene, eller om det blot er Excerpter fra hans Læsning.