Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

I. „Natur hat nichts erschaffen / das nicht seinen Nutzen in der Artzney habe.“ ’) For at danne et nogenlunde klart og rigtigt Billede af ældre Tiders Naturvidenskab, vil det være nødvendigt som Indledning at fremdrage enkelte Træk af den Maade, hvorpaa der studeredes. Medens et af de mest karakteristiske Træk i Nutidens viden- skabelige Liv er en vidtgaaende Specialisering (med professionelle Specialister) indenfor de Videnskaber, som beskæftiger sig med Natu- ren og dens Kræfter, var Forholdet i ældre Tider et ganske andet. I det 17. Aarhundrede2), som her skal gøres til Genstand for Undersøgelse, var det saa godt som altid Læger, der studerede Bo- tanik, Mineralogi, Kemi o. s. v. Dette kan egentlig ikke undre; thi Lægekunsten bygger paa disse Videnskaber og er nøje forbunden dermed. Men det fremmedartede i hine Tider falder strax i Øjnene, naar man undersøger lidt nærmere, hvorfor Lægerne studerede Naturvidenskaberne. Medens i Nutiden de nævnte Videnskaber af mange studeres med den videnskabelige Sandheds Erkendelse for Øje, og der først i anden Linie spørges om de indvundne Kund- skabers direkte Nytte for Mennesket, var derimod i det 17. Aar- hundrede Nytteprincipet sat i Højsædet. *)Oswaldus Crollius: Tractat von den jnnerlichen Signaturn/oder Zeichen aller Dinge... Franckfurt am Mayn 1623. 4° (Register: N.). a) Endnu langt ind i det 18. Aarhundrede var Forholdene ganske til- svarende. Erich Pontoppidan siger (Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie ... Kbh. 1752. 4°; Fortalend 3): „Et Land saa sundt som Norge behøver ikkun faa Medicos, følgelig haver det ikke mange rerum naturalium studiosos." — Og omtrent ved samme Tid vender Linné sig mod den i hans Øjne fejlagtige Anskuelse, der hyldes af mange, nemlig at Studiet af Naturen „är intet nödig, utan för läkare". Carl Linnæi Beskrifning öfwer Stenriket. Utgifven af Carl Bene- dicks. Upsala. 1907. pag. 1.).