Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

4 At Botaniken studeredes med det direkte Nytteformaal for Øje: at finde Lægeurter, saaledes som Forholdet har været fra ældgamle Dage, er saa almindelig bekendt, at det ikke kræver nærmere Om- tale. Talrige er de Planter, der har faaet Lov at staa i vore Haver som Prydplanter; men som oprindelig er anbragte dér for siden at vandre i Destillérovnen. — Zoologien lærer, hvilke Dyr, der kan levere Lægemidler 1). Saare mange Dyr, der nu aldeles intet har med Apotheket at skaffe, var i det 17. Aarhundrede af Interesse hér. Man erindre som et Exempel blot, hvor mange forskellige Dyr, der dengang leverede Apothekets talrige Fedtsorter. Dog er Tanken om Zoologiens Formaal som medicinsk Hjælpevidenskab ikke saa stærkt udpræget som for Botanikens Vedkommende. Adskillige Dyr omtales i Datidens zoologiske Værker for den almindelige Interesses Skyld, der knyttede sig til dem. — Kemien2) giver Mennesket Læge- midler i Hænde (eller lærer, hvorledes Metallerne skal udsmeltes af deres Malme og yder Mennesket lignende direkte nyttige Kund- skaber). Bag Alchymisternes Manipulationer laa den Tanke, at kunde man finde „tinctura aurea“, „arcanum magnum'1, „lapis philoso- phorum", eller hvad man nu kaldte denne højt eftertragtede Hemme- lighed, — da var man ogsaa i Stand til at helbrede al Slags Sygdom, forlænge Livet o. s. v. Altsaa var Kemien eller Alchymien en af Lægekunstens aller nyttigste Tjenerinder, der direkte gik i Æsculaps Tjeneste med stort som smaat. Om Videnskab med Maal i sig selv, var der derimod aldeles ikke Tale. Hvad der gælder for de nævnte Videnskabsgrene, gælder ogsaa for Mineralogien. Alt, hvad Gud har skabt, har sin Nytte i Læge- kunsten, ogsaa de „ædle Stene". Mærkelige og kraftige medicinske og andre Egenskaber tillagdes der disse, Egenskaber, som ingen Læge i det 17. Aarhundrede kunde være uvidende om, og som stærkt optog Sindene. Derfor siger den berømte Wittenberger Professor Daniel Sen- i) [„Die Thierlehre ist] eine Kunst / die da weiset / wie man die Thiere in der Artzney gebrauchen solle..." Joh s. Schröder: Vollständige und nutzreiche Apotheke ... Nurnberg. 1693. in Folio. 5. Bog. pag. 1. — Muligvis skal dog dette Sted ikke förstaas som omfattende Zoologien i Almindelighed, men kun det zoologiske Afsnit i Schroe- ders Bog. s) „Chymia non est ars sui generis, sed est præparatio medicamentorum. Jacobus Primerosius: De vulgi erroribus in medicina libn IV. Roterodami 1658. 8 °, pag. 27 —.