Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

31 ikke, at Indien er saa rig paa Diamanter, fordi man her er „nær den opgaaende Sol“, og Boetius de Boot *) mener, at Sol og Stjærner kan ikke være de eneste Ædelsten frembringende Faktorer. Jordens Beskaffenhed i de paagældende Egne maa være det afgørende. Der- for vil han ikke anse det for usandsynligt, at alle Egne med samme varme Klima er rigt paa Ædelstene, ikke blot Orienten, saaledes som det almindeligt mentes. Thi jeg indser ikke, siger Boetius de Boot, hvorfor Jorden her under samme Klima ikke skulde være lige saa disponeret til at frembringe Ædelstene som i Ostindien. Naar det varme Amerika og Afrika synes fattigere paa disse Mine- raler end Indien, kan det bero paa den Omstændighed, at disse Egne endnu ikke er gennemsøgte af europæiske Ædelstenkendere2). Med Boetius de Boot er Spørgsmaalet om, hvad der be- tingede Ædelstenenes hyppige Forekomst i varme Lande, bragt i en ny Fase; man kunde maaske sige, at Grundlaget nu var mere rationelt, for saa vidt som man nu ikke længere havde at gøre med noget saa vanskeligt at konstatere som Stjærnernes Indflydelse, medens man i Stedet herfor skulde søge Forklaringen i Klimaet og Jord- bundens Beskaffenhed. Men selv her laa der store ubesvarede Pro- blemer, og Spørgsmaalet betragtedes endnu i over et Aarhundrede som aabent og tabte ikke sin Interesse for Forskerne. Sidst i det 18. Aarhundrede tages det op til fornyet Debat8). Stadig lever den Tanke — om end ikke uimodsagt 4) —, at det er Varmen, specielt Solvarmen, som befordrer Ædelstenenes rigelige Dannelse og Modning. Men med den større geologiske Indsigt, man nu har erhvervet, drages nye interessante Momenter frem. Gaar man ud fra, at det er Solvarmen, der betinger Ædelstenenes Dannelse, da maa det synes en Undtagelse fra Reglen, siger Buffon5), x) Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 3. ed. 1647. 8° pag. 33 ff. 2) Boetius de Boot: Gemmar. et lapid. hist. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 36: „Sub eodem enim climate cur terra ad gemmas æque disposita, ac in India orientale esse non possit non video.- Verum an sit, dubium est, propterea quod... ab iis, qui gemmarum habent cognitionem, illæ provinciæ non sint adhuc examinatæ.“ *) Buffon: Histoire naturelle des Minéraux. Tome IV. Paris. 1786. 4° pag. 252 ff. 4) Sml. Cronstedt: Försök till en Mineralogie ... 2. Upl. Stockh. 1781. 8° pag. 48 anm.: „ ... hwarföre blifwer en Qwartz-Crystall icke hårdare på Barbariska kusten, än i Jemteland, om Solens hetta eller Climatet wore orsaken til Demanternes hårdhet?...“ *) Buffon. 1. c. pag. 257.