Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
33 Korallerne1) ansaas fra Oldtidens Dage for at hidrøre fra Planter, der voxede under Havets Overflade. Endnu i det 17. Aarhundrede maa man ikke sjældent gaa til de botaniske Værker 2), naar man søger Oplysninger om Korallerne. løvrigt var endnu det 17. Aar- hundredes Kendskab til Korallerne meget mangelfuldt; det ind- skrænkede sig til det tørre Kalkskelet, saaledes som dette gik i Handelen. Hvorledes Planten Koral ellers egentlig var beskaffen, vidste man ikke. — Man skelnede 3) mellem røde og hvide Koraller, af hvilke de røde, som allerede nævnt, ansaas for de bedste og de mest modne. — Om Forvexling med nogen anden ædel Sten har der næppe været Tale. Dertil var Korallerne for let kendelige. Hvorledes Stenen Koral dannedes, var omstridt. Mange mente, at den i Havet, under Vandets Overflade, var blød som alle andre Planter; men at den strax blev haard, naar den fiskedes op. Boetius de Boot4) anser dog dette for Fabel og mener, at Stenen Koral dannes derved, at en „stendannende Saft“ (succus lapidescens) lidt efter lidt gennemtrænger Koralplanten. Ogsaa heri viser Boetius de Boot sig som en Foregangsmand for sin Samtid. Langt mere brogede var de Anskuelser, der i det 17. Aarhundrede næredes om Perlernes Natur og Oprindelse. At disse ædle Stene, der ikke ret vel kunde forvexles med noget andet Naturprodukt, dannedes i visse Muslinger, dels i Havet, dels i det ferske Vand, vidste man fra ældgammel Tid. Men hvorledes de egentlig dannedes, derom stredes de Lærde. En kort, men ret udtømmende Oversigt over Korallernes Historie haves i: J. V. Carus: Geschichte der Zoologie. Munchen. 1872. 8° pag. 464 ff. Oplysninger kan — foruden i de speciellere Værker især fra det 17. Aar- hundrede, som vil blive benyttede i det følgende, — ogsaa hentes i: Cas- par Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tomi II. pars II. Ziillichau. 1751. 4° pag. 169 ff. 1) Se f. Ex. John G erar de: The Herball or generali Historie of Plantes. London. 1636. in Folio, pag. 1575 ff.; Fremdeles: Histoire générale des plantes. Tome II... Lyon. 1653 in Folio pag. 259. — Adskillige flere Exempler kunde let anføres. 8) Dette gælder kun i medicinsk Henseende. Ellers nævner Datidens Vær- ker forskellige andre „Arter" af Koraller: sorte, brune o. s. v. Se f. Ex. Bo e ti u s d e B o o t: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8° pag. 305. Men da disse er uden kulturhistorisk Interesse, ser jeg bort fra dem her. 9) 1. c. pag. 305. 3