Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

34 Fra Plinius1) stammer den Forklaring, at Perlemuslingerne befrugtedes af Dug til visse Aarstider. Frugten blev Perlerne. Disse ligner jo ogsaa for en meget fantasifuld og naiv Betragter Duggen, som ligger over Græsset i den tidlige Morgen. I det 17. Aarhundrede tages der dog til Genmæle mod denne Historie. Boetius de Boot2) siger „at denne Mening har aldrig syntes mig overensstemmende med Sandheden". Og Caspar Bar- tholin 3) udtaler som sin Anskuelse: „at det aldrig er bevist, at de (Perlerne) avles af Dug“. Men hvorledes dannedes de da? Der var Forklaringsforsøg nok ’). Et Par af de vigtigste skal omtales her. 1. Perlerne er Muslingens Æg. —Man kunde da antage Perlen for et sygeligt forstenet Muslingeæg eller — som den anden Mulighed — for et normalt, frugtbart Æg, hvoraf en ung Perle- musling kunde udklækkes. Syntes det for utroligt, at de haarde, massive Perler skulde kunne udklækkes som Æg, da havde man den Forklaring paa rede Haand, at Haardheden ikke var Perlernes normale Tilstandsform. Naar de sad i Muslingen, var de bløde som Æg. Udtagne i Luften hærdede de strax 5). De Mennesker, som i det 17. Aarhundrede forfægtede den An- skuelse, at Perlerne var Perlemuslingernes Æg, vilde sikkert med stor Begejstring have hørt om en Begivenhed, der skal være passeret Plinius: Historia naturalis, lib. 9. cap. 35. s) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8° pag. 167: „Verum hæc Plinii de earum [o: perlarum] conceptione & generatione opinio, veritati mihi consentanea nunquam visa est". 8) Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafniæ. 1628. 8° Blad 397 v: „Nunquam probatum ex rore nasci [perlæ]“. 9) En Oversigt over disse haves i J. P. Eberhard: Abhandlung von dem Ursprung der Perle. Halle. 1751. 8° pag. 5 ff. — Sml. ogsaa K. Möbius: Die echten Perlen. Hamburg. 1858. 4° pag. 74 samt Th. v. Hessling: Die Perlmuscheln und ihre Perlen naturwissen- schaftlich und geschichtlich beschrieben. Leipzzig. 1859. 8° pag. 289 ff. For de nyere Theoriers Vedkommende kan henvises til Au- gust Rubbel: Uber Perlen und Perlbildung bei Margaritana mar- garitifera nebst Beiträge zur Kenntnis ihrer Schalenstruktur. Dis- sertation. Marburg. 1911. 8°. 5) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8° pag. 169. — de Boot benægter Rigtigheden af denne Paastand, idet han selv har taget haarde Perler lige ud af Muslingen og op af Vandet (1. c. pag. 171.).