Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

35 i Aaret 1700 x): En Perlefisker bragte en Perle af stor Skønhed til „einem vornehmen Lieffländischen von Adel / und Königlichem Schwedischen Major", — en saadan Mands Ord maatte da vel staa til Troende. Som nu den fornemme Major sidder og beundrer Perlen, ser han den til sin store Forbavselse lukke sig op og i, idet den viste sig „in Gestalt einer jungen Muschel". I hvilken Tilstand den kgl. svenske Major har været, da han saaledes saa’ Perlen klappe op og i, er jo nu ikke godt at vide. Men naar naturvidenskabelige Forfattere ikke strax betegner det hele som en Krønike, røber de derved deres, saavelsom hele Tidens, Mangel paa Indsigt i Muslingens Udviklingshistorie, — en Indsigt, som først langt senere er erhvervet. 2. Perlerne er Stendannelser i Muslingen. Ligesom Mennesket besværedes af Nyre- og Blæresten, forskellige Dyr af lig- nende Stendannelser i indre Organer, saaledes skulde der ogsaa i visse Muslingers Indvolde kunne dannes Stene under særlige For- hold. Disse Stene er Perlerne. Det lød jo meget plausibelt og syntes at bekræftes ved en nærmere Undersøgelse af Perlerne. Thi ligesom mange dyriske Sten (navnlig de saakaldte Bezoar-Sten, hvorom senere) bestod af det ene tynde Lag over det andet, saaledes var det ogsaa Tilfældet med Perlerne. Denne Anskuelse om Perlernes' Opstaaen, hyldes af en saa ind- flydelsesrig Forfatter som Boetius de Boot, der ligefrem siger, at Perlerne dannes „ganske ligesom der dannes Sten i Galde- og Urinblæren* 2)". Herhjemme slutter Ole Worm3) sig i dette saa- velsom i meget andet nøje til Boetius de Boot. *) Her citeret efter M i c h. B. V a 1 e n ti n u s: Museum Museorum. Zweyte Edition. Franckfurt am Mayn. 1714. in Folio, pag. 497. — Beretningen er optaget i adskillige af Datidens og Eftertidens Skrifter, f. Ex. J. P. Eberhard: Abh. v. d. Ursprung der Perle. Halle. 1751. 8° pag. 14; M. B. Walentinus: Aurifodina medica. Giessæ & Francof. 1723 in Folio, pag. 351; Caspar Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico- experimentalis tomus III Zullichau. 1753. 4° pag. 402, samt flere andre. 2) Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum historia. 3. ed. Lugd. Bat. 1647, 8°. pag. 168: „... non secus, quam in fellis vesicula, & urinæ vesica lapides generantur". 8) Museum Wormianum. Lugd. Bat. 1655 in Folio pag. 109: „Rectius igitur sentire mihi videntur, qui Margaritas non secus in conchiliis generari autumant, quam lapides in aliis animalibus“. 3*