Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

38 I de ældre Tiders Skrifter nævnes ofte „Blodsten11 (Lapis Hæ- matites). Vilde man nu simpelthen gaa ud fra, at f. Ex. det 17. Aarhundredes Hæmatit var identisk med det Mineral, der i Nutiden bærer dette Navn, vilde man blive skuffet. Ganske vist beskriver f. Ex. Boetius de Boot1) Hæmatiten saaledes, at der ikke kan være Tvivl om, at han mener vor Tids Hæmatit. Men andre For- fattere giver ganske andre Beskrivelser af „Blodsten". Robert Boyle2) fortæller saaledes, at han har set en som medicinsk Amulet meget virksom Sten, der kaldtes „Blodsten": „tho’ by its colour, and some other visible qualities, I should rather have taken it for agate". — Ogsaa visse Jaspis-Arter gik under Navnet „Blodsten": „Es wird aus Hispaniola ein newer vnd krefftiger Blutstein gebracht", siger ned imod Aar 1600 Wittich 3) og bekender aabent, at det er „eine art und geschlecht dess Jaspis/ doch von mancherley farben/ etwas dunckel / spricklechtig mit blutflecken . . . .“ Og en lignende Beskrivelse af „Blodstenen" kan endnu træffes ned imod det 18. Aarhundredes Midte: „The Blood-Stone is green, veined or spotted with red and white", siger Dingley4). Dette passer paa Jaspis. Der har saaledes været 2 Grupper af Stene, som kaldtes „Blod- stene": først vor Tids Hæmatit, der har en vis Lighed med indtørret Blod 5), og som — udrørt med Vand — giver en blodlignende Vædske. Men dernæst ogsaa Stene med røde Pletter eller Striber: „blodplet- tede" Stene, og da navnlig Jaspis’er. Men fælles for alle disse „Blodstene" var det, at de mentes at kunne standse selv de hæftigste Blødninger. Den „blodplettede" Jaspis og den røde virkelige Hæmatit har sikkert i denne Henseende været af samme Virkning. — Herom i et følgende Kapitel. Af stor kulturhistorisk Interesse er ogsaa Lapis nephriticus, til hvilken intet dansk Navn findes. Tyskerne kaldte den i det 17. Aarhundrede „Lendenhelfer", andre Nationer havde andre Navne, 1) Boetius de Boot: Gemmarum et lapidum historia. 3. ed. Lugd. Bat. 1647. 8° pag. 386. 5) Robert Boyle: Philosophical Works. Vol. III Lond. 1738. 4° pag. 593. s) JohannesWittichius: Bericht von den wunderbaren Bezoardischen Steinen ... Leipzig. 1589. 4° pag. 28. 6) R. D i n g 1 e y: Some Observations upon Gems... i: Philosophical Trans- actions. London. Vol. 44 for the Year 1747. pag. 505. 7) Saaledes Theophrast: Blodstenen har Navn af, at den ligner ind- tørret Blod. Se Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8° pag. 387 Noten.