Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

59 Edderkop-Stenen. Han1) indespærrede 8 af de største Korsedder- kopper i et temmelig vidt Glas. De sloges og bed hinanden, indtil der kun var „eine röthlichte Suppe" tilbage og saa én Edderkop. Der- imod indeholdt „Suppen" ingen Stene, lige saa lidt som dette var Tilfældet med den sidste Edderkop, der ogsaa til Slutning døde og raadnede bort. Resultatet var saaledes meget magert. Men Kund- man n fortæller dernæst en Oplevelse, der synes mig at have en vis Interesse derved, at man gennem den faar et Indblik i, hvorledes Troen paa Existensen af en Edderkop-Sten kan være opstaaet, og som tillige viser, hvor levende denne Tro var blandt Menigmand endnu langt ned imod det 18. Aarhundredes Midte paa et Tidspunkt, hvor de videnskabelige Skrifter forbigaar Edderkop-Stenen med en meget talende Tavshed. Saaledes forskydes Anskuelserne fra Samfundslag til Samfundslag, medens ny Viden stadig lægges ind under Menneskets Herredømme, hæves til Skyerne som Sandhed, omformes, visner og synker til Bunds i det Mørke, hvorfra den kom, idet kun enkelte Sole vedbliver at lyse for Slægt efter Slægt. — Kundmann2) fortæller følgende: „Diesen Monath aber trug sich mit einer Spinne gantz was anders zu. Denn als Tit. Pleniss. Herr Notarius von Fromhold auf dem Dohm vor Bresslau in einer Kam- mer, so gegen Norden gelegen, von seinem Bedienten, ein grosses Spinnen-Gewebe herunter nehmen lässet, so fället was heraus, wel- ches der Bediente erst fur eine Spinne ansiehet, da er aber mit dem Fuss sie zertreten will, ist das Corpus gantz hart, desswegen er sich nicht wenig freuet einen Spinnen-Stein uberkommen zu haben". Dog, kun i et kort Øjeblik syntes Fabelen at være bleven til Virke- lighed. Da Kundmann fik den formentlige Edderkop-Sten taget lidt nærmere i Øjesyn, viste det sig, at det kun var en død og ind- tørret Edderkop. — Saa kommer de Tider, da Edderkop-Stenen ikke mere nævnes, i Modsætning til Bezoar- og Tudse-Stenene, som dog ikke er gaaet helt i Glemme endnu langt ned i det 18. Aarhundrede. x) Ogsaa andre efterforskede experimentelt denne Sten. Kundmann 1. c. 2) J. C. Kundmann: Rariora nat. et artis... 1737 in Folio. Spalte 231*