Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

111. Endydermere er de ædle Stene højst værdifulde paa Grund af visse uforklarlige og beundringsværdige Egenskaber.“ *) 1 Nutidens europæiske Kulturlande betragter man som bekendt, i hvert Fald i de oplyste Samfundsklasser, gennemgaaende2) egent- lige Ædelstene, Halvædelstene, Perler, Koraller og lignende ude- lukkende som Smykkegenstande. I hvert Fald spiller Idéer, knyttede til ædle Stene, ingen nævneværdig Rolle nu mere. Anderledes var Forholdet i det 17. Aarhundrede og tilgrænsende Tider. Da tillagde man de ædle, dyre Stene kraftige medicinske og andre Egenskaber. Da kunde, som man troede, Mennesket ved disses Hjælp træde i et nært Forhold til selve Satan, og den lykke- eller ulykkebringende „Influens'1, der fra Himmellegemerne gik ud over Alverden, udøvede ogsaa sin Virkning paa de ædle Stene. Dette og lignende bliver det Opgaven at skildre i dette Kapitel. Ikke alene vil de talrige Exempler, der fremdrages i det følgende, tilfulde bevise, hvor højt man satte de ædle Stene for disses forment- lige mærkelige Egenskabers Skyld; men man har ogsaa direkte Ud- talelser om dette Spørgsmaal. Det hedder hos Baccius3), at blandt de utallige Velgerninger og Gaver, som er skænkede Menneske- slægten af Gud og Naturen, indtager de ædle Stene ikke den rin- geste Plads. Og at der ikke (alene) tænkes paa disse Naturproduk- ters Skønhed og Kostbarhed, fremgaar bl. a. af Bogens Titel: Om *) Georg Caspar Kirchmaier: De gemmis. Vittebergæ. 1660. 4°. A3V: „ ... Tum maximé pretiosæ gemmæ sunt ob arcanas atque admirandas quasdam virtutes." 2 ) Undtagelser af occultistisk og lignende Art gives. Der vil senere blive Lejlighed til at berøre dette i et afsluttende Kapitel. !) Andreas Baccius: De gemmis et lapidibus pretiosis, eorumque viribus & usu tractatus. Francof. 1603. 8° pag. 13: „Ex infinitis beneficiis atque donis, å Deo & natura in humanum genus collatis, gemmæ & lapides, quos vocant preciosos, non minimum locum sibi vendicant".