Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

62 de ædle Stene og disses kraftige Egenskaber. — Noget se- nere udtaler Petrus Poter i us1), at de ædle Stene maa skattes højt paa Grund af deres Skønhed, Haardhed etc., „for ikke at tale om de uforklarlige Egenskaber, hvormed de er begavede", og han sigter her til deres medicinske og lignende Virkninger. Oswaldus Crollius2) mener, at: „Gleich wie die Corallen wunderbahrlich wachsen / also haben sie auch wunderbahrliche Ge- beymnussen vnd Secreta in sich“. Det vilde ikke være vanskeligt at fremdrage andre lignende Ud- talelser. De Linier, der staar som Motto over dette Kapitel, er et Exempel ydermere, ligesom de forannævnte hentet fra det 17. Aarhundredes videnskabelige Litteratur. Men ogsaa i mere po- pulære Skrifter møder man denne Tanke lyslevende. Den franske Guldsmed Robert de Berquen3) udtaler sig ret udførligt og raisonnerende om Sagen. Hans Ord fortjener at anføres, karakteri- stiske som de er for det 17. Aarhundredes naive Betragtning af Na- turen: „Pour moy comme j’ay tousjours cru qu’il n’y auoit rien au monde, qu’il n’apportast quelque vtilité notable å l’homme, fonde sur ce que toutes les creatures luy furent sousmises des le comman- cement, & que comme les herbes mesme, que nous foulons aux pieds ont en elles des vertus toutes singulieres, que l’on y descouure tous les iours, pour la mesme raison ie tiens que les Pierres, dans les- quelles est renfermé tout ce qui peut meriter le nom de beau, en ont aussi, mais des effectives & tres rares, pour respondre å cette beauté si surprenante que nous y voyons". Og fremdeles hedder det i samme Bog (pag. 27): „Il est tres veritable, que puis que Dieu a donné de la vertu aux herbes & aus plantes, qu’il en a donné aussi aux Pierres précieuses & Perles ..." Saa store var de Forventninger, hvormed man i det 17. Aar- hundrede saa hen til de ædle Stene. !) Petrus Poterius Opera omnia medica, et chymica. Lugd. 1645. 8° pag. 512: „... vt interim eorum dotes, & occultas facultates præteream". *) Oswaldus Crollius: Basilica chymica oder alchymistisch königlich Kleynod. Franckf. 1623. 4° pag. 157. ’) Robert de Berquen: Les merveilles des Indes orientales et occi- dentales. Paris. 1669. 4° pag. 26.