Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

63 Overalt, hvor man stødte paa noget usædvanligt, talte man i ældre Tider forskræmte om, at her havde vist Djævelen, en Finger med i Spillet. Og de Tilfælde var ikke sjældne, da man mente at have kon- stateret en Pagt, indgaaet mellem Djævelen og Mennesker. Man var i hine svundne Aarhundreder ligesom Aanderne, de onde og de gode, nærmere end nu. Djævelen eller en Djævel kunde for en Tid som en lydig Tjener indesluttes i en eller anden Genstand, bæres omkring af et Menneske og give ham gode Raad. Det kan da egentlig slet ikke undre, at ogsaa de skønne, ædle Stene kom til at spille en Rolle i disse Fantasier. Det berettes1) af den i sin Tid meget omdiskuterede Dr. Goc- lenius i Marburg, at der i Nurnberg levede en Mand, som ejede en Krystal, indsvøbt i Silketøj, i hvilken en Djævel havde taget Bolig. Ganske vist fortæller Goel en i us dette kun paa anden Haand; men han tvivler ikke om Sandheden deraf, og den Mand, som havde Krystallen, siges at være en Mand af stor Autoritet. Der kan nu ikke være Tvivl om, at denne Krystal har været brugt til Spaadoms- kunster. Vi véd ogsaa fra anden Side, at noget saadant fandt Sted bl. a. i det 17. Aarhundrede. Men ikke altid var det „Mænd af stor Autoritet“, der gav sig af med sligt, tværtimod var det fordægtige Personer, der benyttede disse djævelske Kunster. Man læser hos Thomas Brown2) om det brogede Kompagni, der drog Landet rundt fra By til By, samledes ved Markeder for at falbyde Læge- midler etc. og i særlig store Skarer kom sammen paa Piazza i Ve- nedig og Pont-neuf i Paris3 4). Der var „Nativiteten-Steller", „Pla- neten-Leser / Gaukler / Geomantirer oder Erdkratzer / und andere Schwarzkunstler", og der var endelig „Crystallseh er“. Disse *) R. Goclenius: Synarthrosis magnetica, i: Theatrum sympathe- tic um. Norimberg. 1662. 4° pag. 257: „Narrat Spenglerus, Norinbergæ quendam, præcipuæ autoritatis virum hujusmodi crystallum serico invo- lutum habuisse, in eaque dæmonem habitåsse". *) Des vortrefflichen Engelländers Thomæ Brown...: Pseudodoxia epidemica... Franckf. u. Leipzig. 1680. 4° pag. 16. 3) Om det brogede Liv med Kvaksalvere osv. paa Pont-neuf i Paris i det 17. Aarhundrede haves en samtidig Notits af Jacob Bircherod, der i 1654 besøgte Stedet som Hovmester for en dansk Adelsmand. Der tales om de talrige „Charlatans, och huad der med folger«, Tyve og Bedragere: „saa at mand veil haffuer sig at foresee". (Optegnelserne findes i Universitets-Bibliothekets Haandskriftsamling, Additamenta Nr 119 4 °. Bl. 68 v).