Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

64 sidste foregav at kunne læse et Menneskes Skæbne i en Kugle af Krystal (Bjærgkrystal). Almuen troede dem. De fleste Lærde for- kætrede dem. „Naturen har ikke givet Bjærgkrystallen Spaadoms- Evne“, siger omtrent ved samme Tid, som den Brown skildrer, Johannes Klein1): „derfor er det ikke Krystallen, men selve Djævelen, man raadspørger 2)“. Men trods de Lærdes Protester drog „die Crystallenseher" rundt fra By til By3), mens Tiden skred. Endnu i 1755 finder Neumann4) det nødvendigt at udtale sig meget skarpt mod dem, der spaar ved Hjælp af en Krystal, og som paatager sig „den verliebten Mägden I vors Geld weiss machen, dass sie in solehen Kugeln ihren kiinftigen Schats zu sehen bekommen". Slige Folk burde, med samt deres Krystalkugler, have med Rakkeren at bestille. — Man tør da formode, at endnu i det 18. Aarhundrede fandt Bjærgkrystallen 5) en Anvendelse, der nu forlængst er glemt af de fleste Mennesker. Det er nu saa heldigt, at der er bevaret en udførlig Beretning om, hvorledes dette „Crystallenguckerey" blev foretaget i det 17. Aarhundrede, skildret af en intelligent Mand, der selv har overværet det, nemlig Forfatteren Johann Rist, der i første Halvdel af det XVII Aarhundrede under sin Huslærertid i Leipzig oplevede følgende ’). x) Johannes Klein: Disp. juridica de Gemmis. Præs: Tobias Reimers. 1679. 4° pag. 87. 2) „... Natura Crystallum divinandi arte hand instruxerit, ideoque non Crystallus sed ipse Diabolus consulatur." 1) I England synes Krystallomanti at have været overordentlig brugt i ældre Tid, ja forøvrigt helt op til Nutiden. Sml. W. T. Fernie: Precious stones. Bristol 1907. pag. 207, hvor der citeres John. Melville: Manual af Crystalgazing. 1897, en Bog, som har været mig utilgængelig. — Ifølge F e r n i e (1. c. pag. 202), med W. J o n e s: Precious stones 1880 som Kilde, skal der i et Museum i Oxford opbevares en til Krystallomanti benyttet Bjærgkrystalkugle, som har tilhørt en Dr. Dee, der levede omkring Aar 1600. 4) Casp. Neumann: Chymiæ medicæ dogmatico-experimentalis Tomi IV. Pars II Zullichau. 1755. 4° pag. 18. 6) At det var dette Mineral, gaar Neumann ud fra som givet. Sml. ogsaa U. F. B. Bruckmann: Gesammlete und eigene Beyträge zu seiner Abhandlung von Edelsteinen. Zwote Fortsetz. Braunschw. 1783. 8° pag. 104. ff., hvor magiske Bjærgkrystal-Kugler fra hedensk Oldtid omtales (Frankrig, Skotland). 8) Her gengivet efter: Petrus Goldschmid: Verworffener Hexen- und Zauberer-4 dvocat. Hamburg. 1705. 8° pag. 424 ff., hvor tillige findes udførlige Oplysninger om de Skrifter, hvori Rists Beretning er optaget. Et af disse [Erasmus Francisci: Neu-polirter Geschicht-, Kunst- und