Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

66 stallen, hvorledes Brudgommen kommer gaaende over imod Bruden med grueligt Ansigtsudtryk: „da er doch sonst ein freundlicher Mensch war 1)“. Han havde Støvler og Sporer paa og en graa Rejse- kappe „mit giildenen Knöpffen" samt 2 nye Pistoler i Haanden. Den ene af disse satte han mod sit eget Bryst, den anden mod Brudens Hoved, og trykkede løs: „Welches mit einem diistern und dumpfigen Schall geschahe" 3), hvorefter Tilskuerne forfærdede tumlede ud af Stuen, og Troldkvinden pakkede sig bort med sit Kram. At det var Djævelen, der havde været paa Spil her, derom tviv- ler den gamle Beretning ikke: „Was der Teuffel in dieser Crystallen- Sehung prognosticiret hatte / traff bey nahe ein“ 2). Forældrene vilde stadig ikke give deres Samtykke, men tvang Pigen til at ægte „einen Fiirstlichen Bedienten". Den forsmaaede Bejler kom til Stede paa Bryllupsdagen, skød paa Brudens Vogn, dog uden at saare nogen, og undløb, hvorefter Bryllupet fandt Sted: „Und hatte die Braut darnechst eine ungliickliche und schmertzliche Ehe / dass sie auch endlich aus Graam und Bekiimmerniss im dreyssigsten Jahr ihres Lebens starb“ 2). „Sehen wir also", slutter den gamle Beretning 2), „aus dieser Geschichte zum wenigsten gewiss / dass die operation bey der Cry- stallen-Guckerey von keinen anders / als dem Teuffel / kan herkom- men". Denne onde Aand kunde jo ogsaa let i Krystallen vise de kommende Begivenheders Gang; thi ham var det, der ind- gav den forsmaaede Brudgom de onde Tanker om Mord og Drab, mente man. — — Spaadomskunsterne med Krystalkuglen er ikke det eneste Tilfælde, hvor Djævelen og de ædle Stene i ældre Tider mentes at have noget med hinanden at gøre. Det 17. Aarhundredes Litteratur véd adskilligt at berette for og mod dette Spørgsmaal. 1 Aaret 1651 udgav Israel Hiebner von Schneebergk, „Mathematicus" ved Universitetet i Erfurt, en mærkelig Bog 8), der maa have vakt stor Interesse at dømme efter Udgavernes Antal4). *) Goldschmid: Verworft’ener Hexen ... Advocat. 1705. 8°. pag. 426. *) Goldschmid: 1. c. pag. 429. 3) I. Hiebner von Schneebergk: Mysterium sigillorum, herbarum et lapidum oder vollkommene Cur und Heilung aller Kranckheiten, Schäden und Leibes- auch Gemiiths Beschwerungen durch unter- schiedliche Mittel ohne Einnehmung der Artzney. Erfurt 1651. 4°. 4) Erfurt 1651. 4°, Leipzig 1653. 4°, Erfurt 1696. 4°; ib. 1735. 4°.