Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

67 Forfatteren udvikler heri de iatromathematiske Idéer x), at man „wenn 2) man aus den Nativit'åten oder Geburts-Zeiten eine Kranck- heit zuvorher erkannt und gesehen, dergestalt präserviren [kann], dass entweder ein Kraut, Metall, oder Edelgestein zu gewissen Zeiten genommen, angehengt und bey sich getragen, nechst GOtt, ohn- fehlbar aufzuhalten pfleget". Han mente nemlig, at de skadelige („antipatiske") Indflydelser, der udgik fra Planeter og andre Himmel- legemer og foraarsagede Sygdomme i Menneskene, kunde „ledes ind i" den paahængte Amulet, medens derimod dennes Bærer gik fri 8). Det gjaldt kun om at have den rette Amulet, som var præ- pareret paa rette Maade. At skaffe sig en saadan var imidlertid ingen let Sag, da der var talrige og meget indviklede Forholdsregler at iagttage angaaaende Aars- og Dagstid, paa hvilken Amuletten skulde forfærdiges, for ikke at tale om, at det naturligvis gjaldt om at have det rette Stof at gaa ud fra. Var man bleven syg, før man havde kunnet beskytte sig ved Hjælp af en Amulet, saa mente Hiebnervon Schneeberg k, at de paahængte Ædelstene og lignende vilde drage Sygdommen ud af Legemet, og Mennesket vilde kommme sig fuldstændigt3). Da nu hver Planet foraarsagede ganske bestemte Sygdomme, maatte man mod hver bestemt Sygdom bruge en bestemt Amulet, der stod under den i det paagældende Tilfælde sygdomsvækkende Planets „Influens". Hiebner von Schneeberg k’s Bog oplyser om, hvilke Syg- domme hver Planet foraarsager, og hvilke Amuletter man skal an- vende i de enkelte Tilfælde. Saaledes kan den, der er syg paa Grund af Saturns antipathiske Indflydelse helbredes ved at bære en Blyring, hvori indfattes en af de „wilde, schwartze und dunckele Steine" med Saturns Tegn 4). Samme Sten og Ring kunde forøvrigt tage Lykken fra en Krigshær, naar den nedgravedes i dennes Lejr; den kunde ogsaa gøre Barsel let og beskytte mod alskens Trolddom. Enhver, der bærer den hos sig, naar han graver efter en skjult Skat, kan ikke skades af onde Aander. Ligeledes giver „Saturn-Seglet" sin ’) Angaaende disse maa henvises til: Karl S ud h off: latromathe- matiker vornehmlich im 15. und 16. Jahrhundert. Eine Studie. Breslau. 1902. 8°. 2) Hiebner v. Schneebergk 1. c. 1651. pag. 138. — Da kun Udg. af 1735. 4° [med lidt ændret Titel] findes i København, vedføjes her ogsaa dennes Sidetal for det paagældende Citat: pag. 149. ff. s) Hiebner v. Schneebergk 1. c. 1735. 4° pag. 149-50. *) Hiebner v. Schneebergk 1. c. 1735. 40 pag. 153. 5*