Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

hed. Den indre Diameter faar vi herefter bedst ved al maale d=R2 — Rr ved Hjælp af et Skruemikrometer bestemt til Maaling af Vægtykkelsen i Rør. Vi tør regne, at Sikkerheden paa Be- stemmelsen ved dette Redskab er noget større end Sikker- heden paa Bestemmelsen af R2, for Eks. ca. 3/1000 mm. Naar /?2 og d bestemmes ved de her anførte Apparater, vil Længde- maalingerne være valgt med rimelig Sikkerhed. Dette vil ses, naar vi danner Udtrykket for Resultatets Usikkerhed, som faas af 1= 9 P ' (2/?22 — 2R2d + d2) <x>p ■ R22 — pR.,d (d lille mod R%) der giver 2 ■Jp I R'2. d r p og følgelig // 2 4-1. 3 i ■ 'p I 7000 7 1000 p' De to Længdemaalinger giver altsaa praktisk set lige store Bidrag til Usikkerheden, saaledes som det tilsigtes. Tilovers til Vejningen bliver der nu 0,5 °/oO. Vægten af den betragtede Ring var 300 gr. 0,5 %0 heraf er 0,15 gr., altsaa over */io gr- Det betyder, at Vejningen, til Trods for at Længdemaalingerne nærmest maatte være Præcisionsmaalinger, kun behøver at være ganske grov. En almindelig god Butiksvægt (til ca. 1 kg) vil kunne anvendes. Hvis en finere Vægt benyttes, kan man i hvert Fald spare sig den nøjagtigere Bestemmelse af Lige- vægtsstillingerne ved Svingningsforsøg, og Interpolation bliver ganske overflødig. Anm. Overslaget er i visse Henseender lærerigt. /’ Afhængighed af kan betragtes som givet ved I~=pRS, hvoraf følger, at Bidrag til Usikkerheden bliver 2-^-. Usikkerheden paa d gør sig, som vi skal lære nedenfor, gældende med et Beløb, der er mul-