Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
for at faa fastslaaet, hvilken Lysstyrke Lampen har ved den
Fugtighedsgrad, der netop raader under Maalingen. Hvad
Kulsyre- eller Iltindholdet angaar, saa viser Erfaringen, at i
et godt ventileret Fotometerrum vil Svingningerne baade inden-
for kortere og længere Tidsrum være uvæsentlige, saaledes
at en Kontrol af disse Milieuegenskaber bliver unødvendig.
Endelig viser Formlen ovenfor, at der skal en Ændring af
40 mm til i Lufttrykket for at frembringe 0,4 %oÆndring
i Lysstyrke. Normalt vil Lufttrykket derfor ogsaa være en
Egenskab, der næppe nok skal holdes Regnskab med.
Indførelse af sekundære væsentlige Egenskaber i
Maalingens Teori og i Overslaget over Usikkerheden.
En Egenskab ved Maaleobjektet, hvoraf den, vi søger at
maale, afhænger, eller en Egenskab ved Normalen, hvoraf
dens Hovedegenskab i væsentlig Grad afhænger, kan vi be-
tegne som en sekundær væsentlig Egenskab ved henholdsvis
Maaleobjekl og Normal. Temperaturen er da, som vi har set,
i mange Tilfælde en sekundær væsentlig Egenskab baade ved
Maaleobjekl og Normal. Det er ikke almindeligt at nævne en
saadan Egenskab i Maalingens Teori, og heri maa Grunden
vistnok søges til, at de Forholdsregler, Egenskaben kræver,
saa let glemmes, og at del overses, at den sekundære Egen-
skabs Iagttagelse principielt i ethvert Fald — ogsaa ofte virke-
ligt — føjer sit Bidrag til Usikkerheden. Vi vil her vise, hvor-
ledes den sekundære Egenskab kunde tænkes indført i Maa-
lingens Teori og i Overslaget over Usikkerheden.
Lad os antage, at en vis Størrelse R, der afhænger af
Temperaturen, ønskes kendt for en vis Temperatur t0. Der-
som Slørreisens Temperaturkoefficient a var given, kunde
det i og for sig være ligegyldigt, ved hvilken Temperalur
Maalingen blev udført. Foretages den ved Temperaturen t,
vilde Rt0 være bestemt ved
Rt = Rt0 (1 -j- a(t—to)) = f(o,p,q) eller
Rt0 = f (o, p, q) (1 — « (i — to ))
hvor o,p,q er Bestemmelsens øvrige Iagttagelser.