Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

UDK: 53.08 Har

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
200 for at faa fastslaaet, hvilken Lysstyrke Lampen har ved den Fugtighedsgrad, der netop raader under Maalingen. Hvad Kulsyre- eller Iltindholdet angaar, saa viser Erfaringen, at i et godt ventileret Fotometerrum vil Svingningerne baade inden- for kortere og længere Tidsrum være uvæsentlige, saaledes at en Kontrol af disse Milieuegenskaber bliver unødvendig. Endelig viser Formlen ovenfor, at der skal en Ændring af 40 mm til i Lufttrykket for at frembringe 0,4 %oÆndring i Lysstyrke. Normalt vil Lufttrykket derfor ogsaa være en Egenskab, der næppe nok skal holdes Regnskab med. Indførelse af sekundære væsentlige Egenskaber i Maalingens Teori og i Overslaget over Usikkerheden. En Egenskab ved Maaleobjektet, hvoraf den, vi søger at maale, afhænger, eller en Egenskab ved Normalen, hvoraf dens Hovedegenskab i væsentlig Grad afhænger, kan vi be- tegne som en sekundær væsentlig Egenskab ved henholdsvis Maaleobjekl og Normal. Temperaturen er da, som vi har set, i mange Tilfælde en sekundær væsentlig Egenskab baade ved Maaleobjekl og Normal. Det er ikke almindeligt at nævne en saadan Egenskab i Maalingens Teori, og heri maa Grunden vistnok søges til, at de Forholdsregler, Egenskaben kræver, saa let glemmes, og at del overses, at den sekundære Egen- skabs Iagttagelse principielt i ethvert Fald — ogsaa ofte virke- ligt — føjer sit Bidrag til Usikkerheden. Vi vil her vise, hvor- ledes den sekundære Egenskab kunde tænkes indført i Maa- lingens Teori og i Overslaget over Usikkerheden. Lad os antage, at en vis Størrelse R, der afhænger af Temperaturen, ønskes kendt for en vis Temperatur t0. Der- som Slørreisens Temperaturkoefficient a var given, kunde det i og for sig være ligegyldigt, ved hvilken Temperalur Maalingen blev udført. Foretages den ved Temperaturen t, vilde Rt0 være bestemt ved Rt = Rt0 (1 -j- a(t—to)) = f(o,p,q) eller Rt0 = f (o, p, q) (1 — « (i — to )) hvor o,p,q er Bestemmelsens øvrige Iagttagelser.