Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

—>-. ^■a^'MWCT.wjgfe**«^^^ 19 Del mindste Lod er nu Viooo af det slørste, hvis Masse sæt- tes til 1. Den omtalte Virkning er derfor Viooo • Vso = Viooooo af Virkningen af Loddet 1 anbragt yderst paa Armen. Ad denne Vej er vi da naaet til et Talmaal (5/iooooo) for Grænse- usikkerheden paa Opdriften, et Talmaal, der er tilstrækkeligt for de efterfølgende Overslag. Aflæsningsusikkerhedens Størrelse. Aflæsningsusikker- heden kan, som det blev antydet ovenfor, i visse Tilfælde be- stemme Iagttagelsens Usikkerhed. I saadanne Tilfælde vil denne paa Forhaand være kendt, kræver altsaa ingen expe- rimental Undersøgelse. Det hidrører fra, at de i Maaletekni- ken benyttede Maalestokke alle saa nogenlunde tillader den samme Aflæsningssikkerhed, og al de forskellige Iagttageres Evne til at skønne er nogenlunde den samme. Man tør i Almindelighed regne med, at Usikkerheden paa dette Skøn er Vio af den mindste Inddeling, for den øvede Iagttager maaske kun V20. Det er naturligvis ret tilfældigt, at Usikker- heden netop bliver at sætte lig Vio. Det hidrører fra, at vi som oftest vælger at skønne i Tiendedele af den mindste Ind- deling. Uregelmæssighed betragtet som en Kilde til Usikker- hed. Usikkerheden afspejler, som nævnt, hyppigt Sving- ninger i Tidens Løb i Maaleobjektets eller Maaleapparatets liistand. Som el Analogon til disse Svingninger i Tid kan man betragte den Uregelmæssighed, der ofte gør sig gæl- dende i Maaleobjekt og Maaleapparat, og som i mange Til- fælde vil kunne give Anledning til en Art Usikkerhed i Resultat eller Iagttagelse. Del nærmere om Usikkerhedens Natur og Betingelsen for, at Uregelmæssigheden virkelig kan betragtes som en Kilde til Usikkerhed — ikke maa be- handles som Fejlkilde — skal vi lære at kende i næsle Afsnit. Her indskrænker vi os til at pege paa, at hvis vi kender Grænseværdien for Uregelmæssighederne, kan den Af- vigelse Ira den sande Værdi, Uregelmæssighederne kan give 2*