Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
—>-. ^■a^'MWCT.wjgfe**«^^^
19
Del mindste Lod er nu Viooo af det slørste, hvis Masse sæt-
tes til 1. Den omtalte Virkning er derfor Viooo • Vso = Viooooo
af Virkningen af Loddet 1 anbragt yderst paa Armen. Ad
denne Vej er vi da naaet til et Talmaal (5/iooooo) for Grænse-
usikkerheden paa Opdriften, et Talmaal, der er tilstrækkeligt
for de efterfølgende Overslag.
Aflæsningsusikkerhedens Størrelse. Aflæsningsusikker-
heden kan, som det blev antydet ovenfor, i visse Tilfælde be-
stemme Iagttagelsens Usikkerhed. I saadanne Tilfælde vil
denne paa Forhaand være kendt, kræver altsaa ingen expe-
rimental Undersøgelse. Det hidrører fra, at de i Maaletekni-
ken benyttede Maalestokke alle saa nogenlunde tillader den
samme Aflæsningssikkerhed, og al de forskellige Iagttageres
Evne til at skønne er nogenlunde den samme. Man tør i
Almindelighed regne med, at Usikkerheden paa dette Skøn
er Vio af den mindste Inddeling, for den øvede Iagttager
maaske kun V20. Det er naturligvis ret tilfældigt, at Usikker-
heden netop bliver at sætte lig Vio. Det hidrører fra, at vi
som oftest vælger at skønne i Tiendedele af den mindste Ind-
deling.
Uregelmæssighed betragtet som en Kilde til Usikker-
hed. Usikkerheden afspejler, som nævnt, hyppigt Sving-
ninger i Tidens Løb i Maaleobjektets eller Maaleapparatets
liistand. Som el Analogon til disse Svingninger i Tid kan
man betragte den Uregelmæssighed, der ofte gør sig gæl-
dende i Maaleobjekt og Maaleapparat, og som i mange Til-
fælde vil kunne give Anledning til en Art Usikkerhed i
Resultat eller Iagttagelse. Del nærmere om Usikkerhedens
Natur og Betingelsen for, at Uregelmæssigheden virkelig kan
betragtes som en Kilde til Usikkerhed — ikke maa be-
handles som Fejlkilde — skal vi lære at kende i næsle
Afsnit. Her indskrænker vi os til at pege paa, at hvis vi
kender Grænseværdien for Uregelmæssighederne, kan den Af-
vigelse Ira den sande Værdi, Uregelmæssighederne kan give
2*