Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
KAP. VI.
MAALEAPPARATET.
LÆNGDEMAALINGS- OG VINKELMAALINGSSYSTEMER.
Idet vi nu gaar over til al betragte del egentlige Maale-
apparal bygget sammen af de i det Foregaaende omtalte Ele-
menter i Forbindelse med nye, retter vi først vor Opmærk-
somhed mod den store Gruppe af Maaleredskaber, der kan
betegnes som Længdemaalings- og Vinkelmaalingssystemer.
Længdemaalings- og Vinkelmaalingssystemer. Alminde-
lig Karakterisering. Det simpleste Længdemaalingssystem er
Længdemaalestokken, det simpleste Vinkelmaalingssystem
Vinkelmaalestokken eller Kredsen. Ofte kan disse Systemer
ikke direkte bringes til at dække den søgte Længde eller
Vinkel. Naar det er Tilfældet, maa der til Maalestokken eller
Kredsen knyttes et Kopieringselement. Skydelæren, Kathet-
ometret, Spektrometret, Meridianinstrumentet, Sekstanten o. s. v.
er kendte Eksempler paa de primære Systemer, der derved
opstaar. Ved Siden heraf benyttes i Maaletekniken talrige
Systemer for sammensat Længde- og Vinkelmaaling. Disse
Systemer kan baade betragtes som afledede og som primære.
Overfor mange af dem bliver den sidste Betragtning afgjort
den naturligste, saaledes overfor det System den optiske
Bænk — vi nedenfor vil benytte som Eksempel.
Længdemaalings- og Vinkelmaalingssystemernes Hoved-
element er henholdsvis den retliniede Maalestok og Vinkel-
maalestokkeii eller Kredsen. Vi maa altsaa hos Systemerne
forudse de Arter af Fejl, der er karakteristiske loi disse Ele-
menter. Men hertil kommer nu de Fejl og Fejlkilder, Over-
føringen af den søgte Længde eller Vinkel paa Skalaen rummer.
Det er disse, der her skal belyses ved to typiske Længde-
maalingssystemer. Vi vil erfare og kan ogsaa paa Foihaand
indse, at Forudsætningerne for den rigtige Overføring er al
rent geometrisk Karakler. Derfor antager Diskussionen af