Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Motorelement, til hvilket Instrumentets Viser er knyttet.
Motorelementet er f. Eks. ved Westoninstrumentet den dreje-
lige Ramme i Forbindelse med Magnetsystemet. Man lader
Elementet arbejde imod en Modkraft i Almindelighed Snonings-
momentet i en Fjeder sjældnere mod Tyngdekraften. Den
Energi eller det Moment, der hertil er nødvendigt, lader man
som oftest Maaleobjektet levere. Motorbevægelsen fortsættes,
indtil Modkraften, der vokser med Bevægelsen — Momentet
af en Fjeder vokser saaledes proportional med dens Snoning
— er bleven lig med det fra Motorelementet hidrørende modsat-
rettede Moment. Er det nu blot saaledes, at dette sidste af-
hænger entydigt af den søgte Egenskab ved Maaleobjektet,
vil Afhængigheden mellem denne og Motorelementets Be-
vægelse altsaa Viserens Udslag ogsaa blive entydig, og del
sidste kan tjene lil Karakterisering og Maaling af Egenskaben.
Ved Westonsystemet leverer den søgte Spænding — altsaa
Maaleobjektet — den for Motorelementets Drejning nødvendige
Energi. Drejningsmomentet bliver paa Grund af det homogene
Felt med stor Tilnærmelse proportionalt med Spændingen.
Da Fjederkraften er proportional med Rammens resp. Viserens
Drejning, bliver Udslaget altsaa ogsaa meget nær proportional
med Spændingen. Det belyder, at Systemet kan forsynes med
en ligedelt, direkte visende Skala. Ved Blødtjærnsvoltmetret
vil Motorelementets Drejningsmoment ikke være proportionalt
med Spændingen. Derfor kan en direkte visende Skala her
umuligt — i ethvert Fald ved Anvendelse af Fjeder til
Levering af Modmomentet eller »Direktionskraften« — blive
ligedelt.
Det selvindstillende Udslagsinstrument er til en vis Grad
at opfatte som en Normal — eller i ethvert Fald som et
Middel til Afpasning af Egenskaber af bestemt Værdi. I et
Eksempler paa denne Type kan Libellen, visse Former af Extens-
ometret o. s. v. antydes. En tredie Type »selvindstillende Ud-
slagssystemer« haves endelig i Apparater som Kompasset, Vejr-
hanen, der stiller sig ind efter den Kraft, hvis Retning de er be-
stemt til at angive.