Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

har mødt i vort Eksempel. To af disse, Temperaturafhængig- hed og Ændring med Tiden, lærte vi allerede at kende ved vor Betragtning af Normalen. Karakteristisk for selvindstillende Instrumenter er den ikke entydige Fejlkilde, der ligger i Fje- drenes elastiske Eftervirkning, simpelthen fordi de Heste selv- indstillende Instrumenter har et elastisk Element, selv om delte ikke altid er uddannet som en Spiralfjeder. Elastisk Eftervirkning er saaledes den største Kilde til Fejl ved Aneroid- barometre og vel ogsaa nok ved Metalmanometre. Nær beslægtet med denne Fejlkilde er den termiske Efter- virkning ved Kvægsølvtermomelret. Denne Virkning, som man har forstaaet at undertrykke i meget høj Grad ved moderne Glassorter for Tennometerfremstilling, giver sig til Kende ved, at Termometrets Nulpunkt efter en Opvarmning ligger lavere end før, svarende til at Termometerbeholderen forbigaaende har beholdt noget af sin Udvidelse. For fuldt at faa Fejlen elimineret benytter man Termometret paa den Maade, at man umiddelbart efter hver Anvendelse bringer Termometret ned i smeltende Is. Falder Termometret derved a Inddelinger, mens det ved først at anbringes i Damp af 100 ° C. og der- paa i smeltende Is falder A Inddelinger, er Temperaturen efter dette Termometer t = % ■ 100° C. Paa ganske tilsvarende A Maade kan man arbejde med et Galvanometer, hvis Ophæng- ningstraad viser elastisk Eftervirkning. En Fejlkilde, der minder om elastisk eller termisk Efter- virkning er dernæst den magnetiske Hysteresis ved Blødt- jærnsinstrumenter, der gør sig gældende, naar disse bruges til Jævnstrømsmaalinger. Den bevirker, at Instrumentets Vis- ning afhænger af Instrumentets Forhistorie, men dog i og for sig ikke — som ved elastisk Eftervirkning — af Tiden, der er hengaaet siden Instrumentets sidste Brug. En anden Fejlkilde, der ligeledes minder noget om elastisk Eftervirkning, er den, der iagttages i den jævne Vandring al Nulpunktet f. Eks. et Galvanometers. Oprindelsen til denne Bevægelse er sikkert ofte varierende Opvarmning al Galvano-