Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

320 AFSNIT I. VURDERING AF MAALINGENS USIKKERHEI). Resultatets Usikkerhed hidrører (i første Linie) fra Iagttagelsernes, maa altsaa være en Funktion af denne. For at naa til en kvantitativ Bestemmelse af Resultatets Usikkerhed maa vi derfor 1) kvantitativt definere, hvad vi vil forstaa ved Iagttagelsernes Usikkerhed, 2) kvantitativt definere, hvad der skal forstaas ved Re- sultatets Usikkerhed, og 3) udlede et almindeligt Udtryk for Forbindelsen mellem de sa a I ed es de- finerede Størrelser. iagttagelsens Som Maal for Iagttagelsens Usikkerhed vælger vi GrænShed kker den største Afvigelse, Usikkerheden kan give Anledning til i Iagttagelsen, og kalder denne Afvigelse Iagttagel- sens Grænseusikkerhed. Den kan i Almindelighed bestemmes ved al gentage Iagttagelsen f. Eks. 10 Gange og opsøge den største Afvigelse, der i Rækken af Gen- tagelser forekommer fra Middeltallet. Den kan dog ogsaa ofte vurderes ved særlige Prøver. Resultatets Ved Resultat ets Grænseusikkerhed forslaar vi GrænShedSkker den større Afvigelse, Iagttagelsernes Grænseusikkerhed kan give Anledning til i Resultatet. Vi skelner mellem Resultatets teoretiske Grænseusikkerhed (eller blot Usikkerhed) og dets praktiske Ilsikkerhed. Ved den første forstaaes den absolut største — men ved liere indgaaende Iagttagelser overordentlig usandsynlige Af- vigelse — som Iagttagelsernes Usikkerhed kan bevirke; ved den praktiske Usikkerhed forstaaes den, der har samme Sandsynlighed som Grænseafvigelsen for den enkelte Iagttagelse (ca. 1 : 10), d. v. s. en Sandsynlighed, der kan være Grund li I al regne med i Praksis. udtryk for den Ved en enkeli indgaaende Iagttagelse o er Resultatets Grænseusimr- Grænseusikkerhed bestemt ved tied. /J/A IRf = JUn = ( -F-) 10 \ oo /