Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

33 intervallet. Del kan anføres, at ved jævnt aftagende Hyppighed af Gentagelserne fra Midten af Intervallet ud mod Grænserne vilde Forholdet blive 2,45. Under Forudsætning af Fordeling efter den saakaldte typiske Fejllov, og idel man for den prak- tiske Grænseafvigelse sætter Abscissen til den Ordinat, der deler det ved Fordelingskurve og Koordinatakserne bestemte Areal i Forholdet 1 til 10, faas for l,6i. Den Slutning ligger ikke fjærnt, at del ved Grænseusikker- heden givne Maal for Usikkerheden maa have en betydelig z/ Sikkerhed, siden Forholdet —?=' Svingninger er saa smaa, som [ As de faktisk er (sml. Tab. IV og V pag. 30). Imidlertid maa det herved huskes, at /i og \ h er bundne til hinanden, idet det er de samme Iagttagelser, der indgaar i begge. Sagen stiller sig nu saaledes, at en en enkelt, abnorm stor Afvigelse vel gør sig væsentligt stærkere gældende i z/ end i I L, men for at tage et Eksempel hvis J som Følge af en isoleret stor Afvigelse i en enkelt Gruppe paa 10 Gentagel- ser tilfældigt forøges i Forholdet 1,9, saa vil dog kun vokse i Forholdet 1,35. Bag en forholdsvis ringe Usikkerhed i 77=- kan altsaa godt skjule sig en ikke helt ringe Usikkerhed I i Grænseafvigelsen. Dersom Usikkerheden paa alene skyldtes Svingninger i Grænsen af den antydede Art og ikke ogsaa Variationer i Fordelingen indenfor Intervallet, maatte Grænseafvigelsens Svingninger have været paa ca. 50 %. Saa store er de, som vi har set ovenfor, afgjort ikke. Vi vil da ogsaa lægge Mærke til, at selv om store Værdier for (Tab. IV i Ag og V) hyppigt falder sammen med store Værdier for 4, optræder der dog meget udprægede Afvigelser fra denne Regel — om man overhovedet kan tale om nogen Regel; —f. Ek s svarer en af de mindste Værdier for —r= i anden Tabel til |z2 •en af de største for i Tab. IV 3